Projektkoordinator søges til ZUPA i Aarhus 

Har du erfaring som projektkoordinator fra reklamebranchen eller andet bureau? Ved du, hvordan man leder projekter og koordinerer på de interne linjer samt håndterer den daglige dialog med kunder? Og er du typen, som kan lide at have styr på dine ting? Så er du måske vores kommende projektkoordinator.

 

Om dig

Vi leder efter en projektkoordinator til vores dygtige kontaktafdeling i Aarhus. Her vil du skulle arbejde på tværs af flere af vores kundeteams og spille sammen med projektledere, kreative, digitale eksperter og andre dygtige kollegaer. Derfor er det vigtigt, at du kan sætte kryds ud for de fleste af disse ting:


  • Du har erfaring fra en stilling som projektkoordinator fra bureaubranchen. Du elsker din profession og ved du er god til det.
  • Du er vant til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor opgaver og kontaktpunkter hele tiden skifter.
  • Du kan holde overblikket på tværs af mange opgaver, store som små, og går ikke kold når noget skal i korrektur for 6. gang.
  • Du vant til at lave budgetter og stå for fakturering. I det hele taget går du op i at økonomi og leverancer går hånd i hånd.
  • Du trives med løbende deadlines, overholder altid dine aftaler og motiveres af effektive processer.
  • Du har sans for detaljer og kvalitet, og er vant til at sikre, at det du leverer bare er i orden.
  • Du er en teamplayer og har nemt ved at samarbejde med andre.


Om jobbet

Jobbet er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt. Vi kan love at du får travlt, du får det sjovt og du bliver en del af flere kundeteams. Desuden kommer du til at sidde i Aarhus sammen med ca. 75 andre fantastiske og dygtige mennesker, som vil blive en del af din dagligdag.

 

Bliv en del af teamet

På ZUPA bliver du en del af et team på over 70 søde og ambitiøse kolleger fordelt på tre kontorer i København, Odense og Aarhus. Vi byder både på byens bedste beliggenhed, barista-kaffe, fredagsslik og lækker frokost, men vigtigst af alt har vi masser af spændende opgaver og udfordringer, der venter på at blive løst.


Vi arbejder med en masse spændende danske og internationale kunder inden for kreativitet og branding, digital markedsføring, website produktion, marketing automation og integrerede marketingindsatser. Opgaverne er derfor både varierede, udfordrende og ikke mindst spændende.


Hos ZUPA bliver du også en del af Spring Family, som ud over ZUPA består af Spring Production i Aarhus, Vietnam, Hamburg og Manchester, ZUPA ZITE i Bjerringbro, Kolding og Skanderborg, samt marketing automation-selskabet Working Minds. I alt er vi ca. 400 mand.

 

Søg allerede i dag

Send en ansøgning og et CV til Hanne Lindstrøm (COO) hurtigst muligt. Eller giv hende et ring først og hør mere om jobbet på 92151563. Vi afholder løbende samtaler, så søg allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt

ZUPA
Studsgade 22
8000 Aarhus C

Hanne Lindstrøm


hli@zupa.dk

Ansøg