Kontakt

ERIK arkitekter A/S



Tanja Thomsen

Camilla Traczyk Holmriis

Arkitektpraktikant

ERIK arkitekter har arkitektpraktikanter på alle vores kontorer både forår og efterår. Så hvis du er nysgerrig og engageret i dit fag, tilbyder vi dig kompetencer, der klæder dig på til din fremtidige karriere som arkitekt. 



Hos ERIK prøver du kræfter med fagets mange facetter og faser i tæt samarbejde med vores dygtige arkitekter og bygningskonstruktører. Du sætter dine kompetencer i spil – din nysgerrighed og dit drive gør dig altid parat til at afprøve viden og tilegne dig ny. Vi kvitterer med et tæt, udviklende læringsforløb og efterfølgende gode karrieremuligheder.


Vi forventer

  • at du er fagligt dygtig og brænder for dit fag

  • at du kan indgå i teams med initiativ og vilje

  • at du har kendskab til AutoCAD/Revit, Sketchup og Adobe-pakken, og du må gerne være erfaren bruger af fx VRay og lignende.


ERIK er et af landets største og ældste arkitektfirmaer. Vi er en uafhængig og partnerejet virksomhed, og indgår ikke i en af de store ingeniørfirmaer. Du indgår derfor i en professionel organisation, der er stor nok til at have både brede og dybe kompetencer, og lille nok til at vi ser den enkelte medarbejder.


Vi tilbyder

  • Spændende projekter inden for nybyg, transformation, restaurering og space planning i alle skalaer

  • Varierende opgaver som skitsering, design, registrering, programme­ring, projektering og fagtilsyn

  • En dynamisk og vidensbaseret arbejdsplads med et tværfagligt miljø

  • Fast tilknyttet mentor som understøtter din udvikling

  • Faglig sparring under afgangsprojekt

  • Sociale arrangementer, frokostordning og god kaffe


Har du spørgsmål til vores praktikprogram, er du velkommen til at kontakte 

Tanja Tofte Thomsen (Odense og København) 

Camilla T. Holmriis (Aarhus, Aalborg og Viborg).


Søg stillingen

Send kort ansøgning/portfolio og CV via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende. 


Som praktikant skal du være aktivt studerende på arkitektuddannelsen. Ansøgninger pr. mail vil ikke blive behandlet. Når du klikker ind for at søge, vil du blive bedt om at fortælle hvilket/hvilke ERIK-kontorer, du er interesseret i, ligesom vi vil bede dig i ansøgningen at indikere, hvis der er ”specialer”, du kunne have en særlig interesse i. Vi kan ikke på forhånd love dig et bestemt speciale, men vil bestræbe os på, at du lander det bedst mulige sted fagligt.



ERIK udvikler, designer og projekterer opgaver i alle skala og kompleksitet. Vi revitaliserer det eksisterende og gentænker det nye. Fælles for alle leverancer er faglig tyngde kombineret med en nysgerrighed på nye muligheder. Det betyder, at innovation er en integreret del af forretningsgangen. Og i innovation ligger et ønske om at omsætte viden til praksis og skabe konkret værdi for både det enkelte menneske og samfundet. At være en del af en branche, som spiller en markant rolle i forhold til bæredygtighed, kræver netop en samfundsansvarlig tilgang. Bæredygtighed handler også om en stærk social agenda som at understøtte nye generationer og gøre vigtig viden tilgængelig.

Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.