Studentermedhjælper til Brobizz

 

Brænder du for den gode kundeoplevelse og for udfordringer, og kan du smile på skrift og  telefon? Så har vi studiejobbet til dig. 

 

 

Sund og Bælt er en virksomhed i udvikling, og vi søger løbende dygtige studentermedhjælpere til vores private kundeserviceafdeling, som har kontor centralt i København. Hos Sund & Bælt står vi sjældent stille, og der er derfor rig mulighed for at blive udfordret og udvikle din faglighed inden for kundeservice og kommunikation, samt være med til at præge og sikre den fremtidige gode kundeoplevelse i Sund og Bælt. 

 

Vi sætter kunden først 

Som en del af kundeserviceafdelingen er du Sund & Bælts stemme ud mod kunderne, og kundernes stemme ind i resten af virksomheden, og din fornemmeste opgave bliver at sørge for, at kunderne altid oplever et højt serviceniveau og en stabil faglighed. Vores kundeserviceteam sørger hver dag for at hjælpe og vejlede både nye og eksisterede privatkunder, og din arbejdsdag vil helt konkret bestå af håndtering af kundehenvendelser via telefon og mail. 

 

Din profil 
 
Vi søger dig, der: 
  

  • Har erfaring med kundeservice og sagshåndtering eller har lyst til at lære alt om det 
  • Er kvalitetsbevidst, nysgerrig og sætter en ære i at yde den bedste service 
  • Er udadvendt og har nemt ved at kommunikere med en bred kundegruppe, både skriftligt og mundtligt 
  • Har et drive og naturligt tager ejerskab over de opgaver, du bliver stillet  
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og nyder at løbe stærkt 
  • Vil indgå i et engageret team, hvor vi sætter faglighed, fællesskabet og den gode stemning højt 

 

Det praktiske 
 
Vi kan tilbyde 8-15 timer om ugen fordelt på en eller flere dage alt efter behov og dine ønsker. I højsæsoner, eller i forbindelse med intern træning, kan det blive aktuelt med flere timer. På samme måde vil vi være fleksible omkring eksaminer.  

 

Du vil gennemgå et onboarding- og uddannelsesforløb, så vi sikrer, at du bliver klædt på i forhold til dine arbejdsopgaver, men vi forventer, at du har styr på grammatikken og er velformuleret både skriftligt og mundtligt. Du skriver og taler flydende dansk, og du kan begå dig ubesværet på engelsk. Derudover er svensk-, norsk- og tyskkundskaber en stor fordel.  

 

Har vi fanget din interesse?  

Så send din ansøgning og CV, så kontakter vi dig, når vi har en ledig plads på holdet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Rohdenwiller på mero@sbf.dk.

Søg nu

Kontaktinformationer

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Samuel Holm

HR Business Partner

23835449

Vi behandler ansøgninger løbende