KVALITETSCHEF TIL OK SNACKS A/S

Gennem mere end 40 år, har OK Snacks A/S leveret snacks produkter til danske såvel som internationale kunder og er i dag Danmarks største leverandør af snacks produkter til private label kunder, men har også en række egne brands. OK Snacks A/S oplever stigende efterspørgsel og stor travlhed, og mangler nu en kvalitetschef, der vil være med til at styre virksomheden sikkert mod nye mål og fortsat tilfredse kunder.

Ansvarsområder og opgaver 

Kvalitetsafdelingen har en nøglefunktion i forhold til arbejdet med løbende optimeringer og vores håndtering af

fødevarerisici, for at vi til stadighed kan sikre, at produktkvaliteten og fødevaresikkerheden lever op til gældende lovgivning og kundekrav.

Som den nye kvalitetschef bliver dine arbejdsopgaver blandt andet:

  • Ansvarlig for drift og udvikling af kvalitetsledelsessystemet
  • Ansvarlig for udbredelsen af kvalitetsforbedringskultur
  • Kommunikation med kunder omkring kvalitets spørgsmål og reklamationsbehandling
  • Samarbejde med indkøbsafdelingen omkring leverandørgodkendelse, herunder CSR relaterede forhold
  • Ansvarlig for certificeringer og kundeaudits samt interne audits
  • Ansvarlig for at sikre, at OK Snacks A/S lever op til gældende lovgivning samt have den daglige kontakt med fødevaremyndighederne.
  • Ledelse af et team på 4 personer

Om dig 

Du har arbejdet med kvalitetsledelsessystemer (IFS, BRC eller FSSC 22000 samt RSPO), og har derfor en solid erfaring med en eller flere af disse standarder. Du har erfaring med personaleledelse, har en uddannelsesmæssig baggrund på minimum bachelor niveau og minimum 5 års relevant erfaring indenfor fødevarebranchen. Derudover begår du dig uden problemer på både dansk og engelsk i skrift og tale.



 

Personlige kvalifikationer

Du trives med at lede, motivere og udvikle dit team og sætter en ære i at den daglige drift fungerer optimalt. Det falder dig naturligt at gå forrest og tage initiativ til at sikre, at der findes løsninger.

Stillingen fordrer, at du kan arbejde selvstændigt, men også at du er en teamplayer, der medvirker til at skabe et dynamisk samarbejde på tværs af organisationen.

 

Du er analytisk, og har en struktureret tilgang, kan bevare overblikket og træffe gode beslutninger, også under pres. Du er i stand til at træde i karakter og være garant for at OK Snacks’ produkter, systemer og processer lever op til kundernes forventninger indenfor fødevaresikkerhed og kvalitet.

Virksomheden tilbyder 

Du kan se frem til en spændende stilling i en uformel organisation, hvor du får en afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver og projekter samt gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold, hvor trivsel og en god balance mellem arbejdsliv og fritid vægtes højt. Organisatorisk rapporterer du til fabrikschefen og bliver en del af fabrikkens ledergruppe.


Ansøgningsproces

Der afholdes løbende samtaler og vi tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rigtige Kvalitetschef. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringspartner, John Pagaard fra Human Factor ApS på tlf. 20 90 49 70.   

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Vi glæder os til at modtage et fyldestgørende CV samt en motiveret ansøgning fra dig. Human Factor ApS garanterer fuld diskretion og vi indhenter ikke referencer uden dit vidende herom. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview, så skynd dig at sende din ansøgning ved at trykke på nedenstående link.

Send din ansøgning her
{"street":"Holmevej 6","city":"Ejstrupholm","state":"Midtjylland","zip_code":"7361","country":"Danmark","latitude":"55.9818357","longitude":"9.3025"}

Virksomhedsoplysninger

OK SNACKS A/S
Holmevej 6
7361 Ejstrupholm
Danmark Midtjylland

John Pagaard

Konsulent

+4520904970

Om virksomheden

OK Snacks A/S ligger i Ejstrupholm, beskæftiger 170 medarbejdere og er blandt andet den største producent af private label snacks i Danmark og en af verdens største producenter af flæskesvær. 


Virksomheden eksporterer til mere end 40 forskellige lande, og deres produktion foregår fuldautomatisk med moderne overvågningsudstyr og de nyeste teknologier.  

 

Læs mere om virksomheden på www.ok-snacks.dk