Dedikeret Arbejdsmiljørådgiver til DGE Aarhus

Vi søger en dedikeret kollega til vores team i Aarhus med solid erfaring inden for arbejdsmiljørådgivning og et indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivning og driftsspørgsmål. Hos DGE er vi specialiserede i at støtte både danske og udenlandske virksomheder i at overholde danske AT-regler og krav ved at facilitere sikkerhedsmøder og udføre -runderinger på byggepladser. Vi udarbejder Plan for Sikkerhed og Sundhed samt Arbejdspladsvurderinger og udfører arbejdsmiljøaudits for udenlandske kunder med særligt fokus på danske og norske forhold, hvor rapporteringen foregår på engelsk. Derudover leverer vores afdeling intern støtte i form af rådgivning vedrørende værnemidler, udarbejdelse af jordhåndteringsplaner, samt håndtering af særligt farligt arbejde og meget mere.


Læs evt. mere her:

https://www.dge.dk/raadgivning/virksomhedsmiljoe/arbejdsmiljoeraadgivning/  https://www.dge.dk/raadgivning/byggeraadgivning/arbejdsmiljoekoordinator/ 

 

Kvalifikationer

  • Erfaring inden for arbejdsmiljørådgivning og arbejdsmiljølovgivning.
  • Systematisk, da du skal rådgive om de danske regler, der skal overholdes som international virksomhed eller leverandør af tjenesteydelser og udarbejde virksomhedsspecifikke oversigter over lovmæssige krav.
  • Evne til at udføre arbejdsmiljøaudits med rapportering på engelsk.
  • Uddannelse som Arbejdsmiljøkoordinator er en fordel, men ikke påkrævet – vi er villige til at uddanne dig.
  • Kendskab til ISO Ledelsessystemer, såsom ISO 45001 og ISO 14001 vil være en stor fordel.
  • Lyst til at besøge virksomheder og byggepladser for at yde rådgivning og udføre tilsyn.
  • En passion for at holde dig opdateret omkring arbejdsmiljøregler og -krav og udbrede kendskabet til disse både internt og hos vores kunder.

 


Ansøg her
Interesseret?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og CV via ”Ansøg her”-knappen. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CFO Hans Jørgen Nielsen på på tlf. +45 51 51 80 44. 

Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg her

Kontakt os

DGE A/S
Jelshøjvænget 11
8270 Højbjerg
Danmark Midtjylland

Hans Jørgen Nielsen

CFO

+45 5151 8044

Om DGE

DGE er en værdibaseret, mellemstor rådgivende miljøvirksomhed med ca. 170 dygtige medarbejdere på kontorer i både Skandinavien og Baltikum. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og totalløsninger inden for miljørådgivning, og vi tror på bæredygtig vækst med respekt for og i harmoni med jordens ressourcer. Gennem vores tilknytning til den internationale alliance af rådgivningsfirmaer, INOGEN, servicerer vi kunder i hele verden.


Se mere på www.dge.dk