VKCONSULTING søger en økonomimedarbejder med controller potentiale til KA Interiør A/S i Grindsted


Vil du med ombord i en virksomhed, hvor kvalitet og den gode kundetilfredshed vægter højt? Så er du måske den nye økonomimedarbejder med controller potentiale, vi søger til økonomiteamet hos KA Interiør A/S.


KA Interiør producerer skræddersyede skydedøre ud fra kundens unikke ønske og behov for design og udsmykning. KA Interiør leverer til anerkendte kæder og forhandlere i køkkenbranchen samt byggemarkeder i Nordeuropa. 


Jobbet

Som økonomimedarbejder er dit mål at udvikle KA Interiørs' rapportering og økonomistyring samt sørge for at optimere og kvalitetssikre de interne arbejdsprocesser i økonomiafdelingen. I samarbejde med de øvrige kollegaer i økonomi, sørger du for at den daglige drift og procedure er optimal og opdateret. Du vil generelt have en bred kontaktflade til såvel interne afdelinger som eksterne myndigheder. 


Dine væsentlige ansvarsområder er:

  • Samle og bogføre grundlag til månedsrapporten
  • Udarbejde månedsrapportering til ledergruppe og ejere
  • Budgetopfølgning
  • Udvikle KA Interiørs’ økonomistyring og KPI-målinger
  • Opdatere og klargøre relevante oversigter og statistikker 
  • Forestå budgetprocessen
  • Deltage i årsafslutning

Sideløbende vil du også skulle håndtere andre ad-hoc opgaver ifm. udvikling, rapportering, analyser i relation til organisationens forskellige aktiviteter samt fungere som backup for debitor-og kreditorbogholder. 


Vi forventer

Vi forventer, at du har en relevant regnskabsmæssig baggrund, du kan være nyuddannet cand.merc.aud., HD(R) med relevant studiejoberfaring, eller du kan have nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du er ambitiøs og arbejder målrettet og detaljeorienteret med en analytisk og nysgerrig tilgang. Det er vigtigt, at du har forretningsforståelse, kan lide at skabe resultater og drives af at optimere, styre og udvikle organisationens forretningsgange. Vi forventer, at du har nemt ved at tilgå nye IT-systemer og har et godt kendskab til Office 365 og især Excel, ydermere ses det som en fordel, hvis du har kendskab til Navision/BC13.

 

Din person

Du er positiv, ansvarsbevidst og kan lide at indgå i fællesskab med andre. Vi lægger vægt på, at du er åben og nysgerrig efter muligheder i de forskellige optimerings- og kvalitetsopgaver og kan kommunikere med interne og eksterne interessenter. Du arbejder systematisk, trives i et foranderligt miljø med højt til loftet og har et naturligt engagement i dine omgivelser og dine opgaver.  


KA Interiør tilbyder

Som kollega i KA Interiør A/S bliver du en del af en spændende international virksomhed, der er førende indenfor interiørintegration. Du får frihed under ansvar til at udføre din stilling, udvikle og sætte dit præg på opgaverne og strukturen. Vi tilbyder et ansvarsfuldt job i en flad ledelsesmæssig organisation, hvis tilgang er pragmatisk og forretningsorienteret. Du kommer til at indgå i et dynamisk team på 5 kollegaer, hvor du skal medvirke til optimering og styring af KA Interiørs aktiviteter og forretningsgange. Du får gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i stillingen, herunder er der også mulighed for efteruddannelse. Derudover tilbydes du pension, sundhedsforsikring, madordning og løn efter kvalifikationer samt fleksible arbejdstider, hvor der også vil være mulighed for hjemmearbejde.

 

Virksomheden

KA Interiør leverer primært til anerkendte forhandlere i køkkenbranchen i Nordeuropa. Med højteknologisk og effektiv produktion og især en dedikeret medarbejderstab, har KA Interiør markedets korteste leveringstid. KA Interiørs skydedørsskabe er dansk design og håndværk når det er bedst. Læs mere om KA Interiør her: www.ka-as.com 

 

Ansøgning

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70152010 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
  

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen. 

 

 

KA Interiør A/S

Ansøg her

Kontaktperson

VKCONSULTING - Odense
Lerchesgade 31
5000 Odense
Danmark Syddanmark

Rikke Vojer Kern

Rekrutteringskonsulent

70201512

Virksomheden

KA Interiør A/S
Odinsvej 5
7200 Grindsted
Danmark Midtjylland

KA Interiør A/S leverer primært til anerkendte forhandlere i køkkenbranchen i Nordeuropa. Med højteknologisk og effektiv produktion og især en dedikeret medarbejderstab, har KA Interiør A/S markedets korteste leveringstid. KA Interiør A/S' skydedørsskabe er dansk design og håndværk når det er bedst.

Se mere på: www.ka-as.com


 


{"street":"Odinsvej 5","city":"Grindsted","state":"Midtjylland","zip_code":"7200","country":"Danmark","latitude":"55.7558356","longitude":"8.9599945"}