Debitorbogholder til XL-BYG Vorupgruppen


Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst debitorbogholder til vores 10 forretninger. Som debitorbogholder vil du få en central rolle i vores økonomiafdeling. 


Du vil få ansvaret for at sikre en effektiv styring af vores debitorer, herunder inddrivelse af kundetilgodehavender. Du vil referere til økonomichefen samt ledelsen af XL BYG Vorupgruppen.


Primære arbejdsopgaver:

  • Overvågning og opfølgning på debitorernes saldi og betalinger, herunder rykkerprocedure og vurdering af kreditmaksimum 
  • Kontakt med sælgere, direktører og administrative medarbejdere omkring kundernes kreditmaksimum og evt. sikkerhedsstillelse 
  • Kontakt til vores debitorforsikring, herunder månedlig indberetning omkring forsikrede debitorer 
  • Kontakt til advokater vedr. kundernes mellemværende med os 
  • Kundeservice, som sikrer en professionel og serviceminded kommunikation med kunder vedrørende deres mellemværende med os

 Forventede kvalifikationer:

  • Du har stor erfaring fra en lignende stilling eller fra samme type arbejdsopgaver i en økonomifunktion 
  • Du kan holde styr på flere opgaver på samme tid 
  • Du har relevant uddannelse inden for økonomi og regnskab 
  • Du har bred erfaring med IT 
  • Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt i forhold til sikre en god kundehåndtering. Vi har hovedsageligt danske kunder 
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret med skarp fokus på detaljer og deadlines

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling, hvor dygtige kollegaer støtter dig i at komme godt igennem opstartsfasen. 

Tonen er uformel og bærer præg af en organisation, der består af mange forskellige typer mennesker, og at der er kort afstand mellem medarbejder og ledelse.


Lønpakken forhandles individuelt og vil afspejle dine kvalifikationer. Lyder dette som din drømmestilling, modtager vi gerne din ansøgning via knappen ”ANSØG HER”.


Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Tiltrædelse hurtigst muligt men vi venter gerne på den rette person.

 

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef, Jens Henrik Haagensen, på tlf. 8712 6020.


Arbejdssted
 
XL-BYG Vorup, Nyborgvej 3, 8940 Randers SV

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG Vorupgruppen
Nyborgvej 3
8940 Randers SV
Danmark Midtjylland

Jens Henrik Haagensen

Om os

XL-BYG Vorupgruppen ejer 10 byggecentre/trælaster i Midt- og Nordjylland: Vorup (Randers), Hadsten, Ryomgård, Hadsund, Thorsø, Mariager, Farsø, Øster Tørslev, Sunds og Møldrup samt 1 BoGrønt forretning i Randers, og webshoppen BygXtra.dk. Koncernen omsætter for ca.900 mio. kr. og har 350 medarbejdere. 

{"street":"Nyborgvej 3","city":"Randers SV","state":"Midtjylland","zip_code":"8940","country":"Danmark","latitude":"56.439639","longitude":"10.0350261"}