CFO – en helt central rolle i en markedsledende virksomhed

Vi leder efter dig, der er strategisk business partner for CEO, servicerer forretningen på tværs af landegrænser og samtidig er den dygtige driftsøkonomiske ”håndværker”.  

Ansvarlig for forretningsudvikling, driftsøkonomi og administration

Du refererer til CEO, hvor du aktivt deltager i udviklingen af Skanol. Derudover har du det direkte ledelsesansvar for funktionerne økonomi, administration og Business Intelligence, pt. 8 medarbejdere, der supporterer dig i hverdagen.  

Dine nøgleopgaver spænder bredt og det er dig, der: 

  • er ansvarlig for regnskabskonsolidering for alle landene
  • udvikler og vedligeholder et stærkt driftskontrolmiljø, herunder relevante KPI’er sammen med både kunder og relevante interne interessenter 
  • kontinuerligt følger op på relevante målepunkter i driftsenhederne, så virksomhedens konkurrencekraft vedvarende styrkes 
  • videreudvikler ledelsesrapporteringen, hvilket også indebærer fremtidig digitalisering og smidighed i forhold til at skaffe præcise, flere og hurtigere økonomidata 
  • bidrager med support til regnskabsaflæggelse og generel økonomistyring 
  • effektiviserer forretningsgange og administrative processer 
  • bidrager i processen ved at fremskaffe, analysere og drive det nødvendige økonomiske data- og beslutningsgrundlag i forbindelse med nye investeringer og større forretningstiltag 
  • sammen med CEO deltager i møder med bestyrelsen.

Mange af de daglige bogholderiopgaver håndteres af Shared Service i Frode Laursen-gruppen, hvor du sikrer optimal koordinering. Derudover har du et naturligt samarbejde med HR om personaleudvikling og -administration.  

Du har din daglige gang på Skanols hovedkontor på Aarhus havn og kan forvente 10-20 rejsedage i Norden. 

Målrettet profil med en stærk økonomisk og forretningsmæssig forståelse

Du kommer fra en tilsvarende rolle, hvor du har arbejdet både strategisk og operationelt tæt på driften i en lederrolle. 

Det er afgørende, at du har indsigt og forståelse for værdikæden i en transportvirksomhed. Ligesom solid erfaring med driftsøkonomisk opfølgning og analyser er et krav. 

Ideelt har du en videregående uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., cand.oecon. eller HD i regnskab og økonomistyring. Derudover er det en klar fordel, hvis du har arbejdet med DD og M&A. 

I tidligere jobs har du bevist, at du:  

  • er proaktiv med en evne til at spotte afvigelser og bedømme risici
  • har sans for detaljen og samtidig en evne til at sætte opgaverne i et større perspektiv, så økonomi og drift hænger sammen
  • er forandringsparat og drevet af en lyst til at udvikle dig sammen med virksomheden - også når der er noget på spil
  • har en høj arbejdskapacitet og en fleksibel indstilling til opgaver og arbejdstid.

Hvis du kan identificere dig med ovenstående – eller i hvert fald det meste, så hører vi gerne fra dig… 

Søg stillingen

Skanol A/S udvikler og leverer sikre og effektive transport- og logistikløsninger inden for farligt gods transporteret på tankvogn i Norden.  

Virksomheden råder over ca. 300 tankvogne og beskæftiger ca. 450 egne medarbejdere samt et større antal vognmænd. 

Skanol har aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige med udgangspunkt fra kontorer i Aarhus, Göteborg, Oslo og Riga.  

Skanol har fokus på hele værdikæden, og med udgangspunkt i kundernes behov udvikler virksomheden know-how, processer, informationsteknologi og medarbejdere, der bidrager til optimal styring af forsyningskæden i specielle kundetilpassede løsninger. 

Lokation & kontakt

Skanol A/S
Balticagade 15
8000 Aarhus
Danmark Nordjylland

Michael Reffstrup

Managing Partner

+45 2277 1490

Sine Krabbe

Head of Research

+45 2528 3662