NPI Project Manager med fokus på kundeprojekter

Trives du med den store kontaktflade og at være bindeled mellem kunden, leverandører og de interne stakeholders? Vi søger en dygtig teknisk projektleder, der har interesse for plast og værktøjsfremstilling.  


Projektleder på tværgående tekniske projekter fra design til løbende produktion

Unika Danmark udmærker sig ved at kunne tilbyde sine kunder både værktøjsfremstilling og produktion af sprøjtestøbte plastemner. Derfor har de flere store projekter med både mange eksterne og flere interne deltagere. I denne stilling søger vi dig, der kan sikre struktur i processen og god kommunikation mellem alle involverede.  

Grundet projekternes omfang kan du forvente flere sideløbende projekter ad gangen, hvor du har ansvaret for alle faser – fra planlægning og frem til løbende produktion og leverance til kunden. 

Uddybende er det dig der:  

  • udarbejder og afstemmer projektplanen med de eksterne og interne interessenter 
  • koordinerer og sikrer løbende afklaringer om emnedesignet (formgivning, materialevalg, etc.) og sprøjteforme (indløbsforhold, antal skud, etc.) 
  • internt organiserer og styrer projektet mellem bl.a. emne- og værktøjskonstruktører, produktionskoordinator i Værktøj, PTA/PTQ-ansvarlig, planlægger/indkøber og opstiller fra Komposit 
  • undervejs håndterer og afstemmer eventuelle afvigelser fra tilbuddet og opnår enighed med kunden om økonomi 
  • varetager dialogen med eventuelle underleverandører af specialfremstillet automatiseringsudstyr og sprøjtestøbeforme. 

Med andre ord, er det dig, der sikrer, at kunderne får det aftalte leveret til tiden.  

Udover de kunderelaterede projekter vil du også blive involveret i interne projekter, f.eks. større automatiseringsprojekter og lignende.  

Du referer til Plant Manager for Værktøj og får din daglige base på hovedkontoret i Ans mellem Viborg og Aarhus. 


Teknisk dygtig projektleder, der sikrer kundetilfredshed gennem struktur og løbende dialog

Vi forventer, du har en relevant teknisk baggrund, f.eks. som ingeniør, industritekniker, plastmager eller produktionsteknolog. Har du ovenikøbet suppleret med en projektlederuddannelse, er du foran på point. Vigtigst er dog konkret erfaring med projektledelse af tekniske projekter.  

Det forventes desuden, at du har erfaring med sprøjtestøbning eller spåntagende bearbejdningsprocesser. 

Som person trives du med mange og varierede opgaver og har lyst til at præge og sætte struktur på de processer, du er en del af. Du er en holdspiller og holder kunden i centrum, samtidig med at du forstår at samle teamet omkring projektet, så I løber efter et fælles mål. 

Sidst men ikke mindst, er du en god formidler på både dansk og engelsk og tager uopfordret fat i de sværere dialoger med kunden og kollegaer for at finde den rette løsning. 


Du kan forvente

Unika Danmark er kendte for deres åbne, ærlige og pålidelige forretningsfilosofi. Det sikrer dig solid faglig sparring fra dine kollegaer, og sikrer, at dine kunder kun får gennemtænkte løsninger. 

Filosofien blandt medarbejderne er ”ansvarsuddelegering”. Det betyder, at alle bliver udfordrede, har en spændende hverdag og føler et fælles ansvar for kvaliteten og opgaveløsningen. 

Virksomheden har høj anciennitet iblandt medarbejderne og er i dag en betydningsfuld arbejdsplads i nærområdet.  



Søg stillingen

Unika Danmark A/S er højt specialiseret inden for produktudvikling, fremstilling af værktøj og produktion af sprøjtestøbte plastemner – både til tekniske og designmæssige formål. 

Med over 50 års erfaring, leverer de faglig ekspertise, der hjælper kunden fra den gode idé til et færdigt kvalitets plastprodukt.  

Vi leverer færdigstøbte, monterede, samlede og pakkede emner til en lang række store danske virksomheder, og vores plastemner sendes ud og anvendes i hele verden. 

Læs mere om virksomheden her.

Lokation & kontakt

Unika Danmark
Lyngbakkevej 6
8643 Ans By

Lars Behrndt Andersen

Chefkonsulent

+45 2143 2196

Petra Toft Nielsen

Research Consultant

+45 2216 1441