Salgskonsulent, som er klar til at tage det næste skridt i karrieren

 – og som kan levere kvalitetssalg 

 

Har du nogensinde drømt om at være en del af en virksomheds spændende vækstrejse? Er du resultatorienteret, og brænder du for salg og medlemstilfredshed? Så har CA Karrierepartner og a-kasse netop nu en unik mulighed for dig.


Om rollen og opgaverne

Vi søger en dygtig salgskonsulent til vores interne telemarketing salgsteam, hvor fokus er på at tiltrække nye medlemmer samt fastholde eksisterende og tidligere medlemmer. Hos CA er vi stolte af vores stærke produktportefølje og vores topplacering på Trustpilot, hvor vi ligger nr. 1 i vores branche. Vi forventer, at du som salgskonsulent kan afspejle denne kvalitet i enhver samtale, uanset om det er nysalg eller fastholdelse af eksisterende medlemmer.

Du bliver en del af et stærkt salgsteam på 6 medarbejdere, hvor samarbejde vægtes højt. Selvom du har selvstændige opgaver, er der altid hjælp og sparring at hente fra dine kolleger. Du vil også have en bred kontaktflade til resten af CA, så vi forventer, at du trives med at samarbejde på tværs.


Dine primære arbejdsopgaver:

  • Outbound telefonopkald med henblik på at sælge vores produkter og services til nye potentielle medlemmer eller fastholde eksisterende medlemmer
  • Forstå kundens behov og skabe behov baseret på din viden om vores produkter og service
  • Udnytte dine menneskelige egenskaber og salgskompetencer til at føre en effektiv og værdibaseret salgs dialog

Hvem er du?

Vi vægter personlige egenskaber højt og foretrækker en person, der trives med "frihed under ansvar". Du er derfor ansvarsbevidst, omhyggelig og har erfaring med værdibaseret salg. Du ved, at det rigtige salg kan tage tid, du er klar til at følge processen hele vejen og du har samtidig et selvstændigt drive til at lykkes. Vi søger en person, der ikke blot sælger, men skaber ægte relationer og værdi for vores kunder. Derudover forventer vi at du motiveres af egne resultater, men samtidig er en teamplayer, der går efter at nå fælles mål


Dine kvalifikationer:

  • Minimum et års erfaring inden for salg af forsikrings-, abonnements- eller medlemsprodukter via telefon
  • Hjertevarm, engageret og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter samt bidrag til et samarbejdsorienteret teammiljø
  • Fremragende kommunikative færdigheder til at guide kunder gennem salgsprocessen over telefonen
  • Leverer højt serviceniveau for at sikre en god kundeoplevelse af høj kvalitet

Det får du hos CA

  • En konkurrencedygtig lønpakke med både fast løn og mulighed for bonus 
  • En solid pensions- og sundhedsordning
  • To ugers ekstra feriefridage årligt, til at slappe af og genoplade
  • Et afvekslende job, hvor du har frihed til at tage ansvar og forme din egen succes
  • Grund onboarding og løbende salgstræning

Ansøgning 

Ser du et match? Tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV allerede nu. Vi afholder løbende samtaler med potentielle kandidater. Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef Shamil Kasper Avn Frandsen på saf@ca.dk

Ansøg her
Ansøg her
Ansøg her

Hvem er vi?

CA Karrierepartner og a-kasse er en uafhængig a-kasse med 66.000 erhvervsorienterede medlemmer. Vi er en medlemsstyret organisation, hvor vores bestyrelse og repræsentantskab består af medlemsvalgte medlemmer. 

Vi giver vores medlemmer sikkerhed og frihed til at træffe deres egne karrierevalg. Vi giver dem mulighed for et arbejdsliv drevet af ambitioner og lyst – og ikke af nød og begrænsninger. 

Vi er ca. 90 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på vores kontor i Gentofte. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme, når det giver mening for opgaveløsningen. Vi har betalt frokostpause med en lækker frokostordning, sundhedsordning og andre personalegoder som fx tilskud til massage etc.

www.ca.dk 

Vores adresse:

Smakkedalen 2

2820 Gentofte

{"street":"Smakkedalen 2","city":"Gentofte","state":null,"zip_code":"2820","country":null,"latitude":"55.7536084","longitude":"12.5426196"}