Kontakt

ERIK arkitekter A/S, København



Marie Erdman Keiding

Marie Erdman Keiding

Piccolo / Piccoline

Vi søger en piccolo / piccoline til tegnestuen i København


Har du en sikker sans for service og gode relationer? Til vores kontor i Kødbyen søger vi en selvkørende og energisk kollega, der drives af at gøre hverdagen lettere for andre
 

Om jobbet
 

Som piccolo/piccoline er du en vigtig brik i vores hverdag. Du sørger for, at vores lokaler er pæne og præsentable, tager imod gæster, hjælper med mødeforplejning samt afrydning, kopiering og makulering, bestilling af kontorartikler, planlægning af arrangementer, indkøb af frugt, kaffe mm. Du sikrer dermed, at rammerne altid er i orden og gæster mødes med et smil og en professionel velkomst. Du kommer også til at arbejde i nogle af vores digitale systemer, fx regnskabsprogram og intranet, når du skal hjælpe HR og kommunikation med mindre opgaver.
 
Jobbet kræver blik for de daglige arbejdsgange og en struktureret tilgang, så både de rutineprægede og uventede arbejdsopgaver løses. Studieture og øvrige sociale/faglige arrangementer er du en naturlig del af.
 
Om dig

Du har lyst til at være i en ambitiøs arkitektvirksomhed, hvor vi arbejder med byggeri i mange afskygninger. Vi forestiller os, at du holder sabbatår i dit videregående uddannelsesforløb, og kan være hos os minimum ét år. Du har et udpræget servicegen og påtager dig dit ansvar samt ønsker at prøve kræfter med et job i en inspirerende branche, hvor tempoet er højt. Du er nysgerrig på, hvordan du spiller sammen med den øvrige organisation og forstår rollen som dagligt omdrejningspunkt. Det er en fordel, hvis du har kørekort.

 

Som Piccolo/Piccoline i ERIK kan du forvente et alsidigt job, hvor de fleste dage ikke er ens. Derfor er det også vigtigt, at du har gå på-mod, selvstændigt kan tage initiativ og tage fat, hvor der er behov for det.


Om os

Vi er en uhøjtidelig og dynamisk organisation med højt til loftet. Vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har en uformel omgangstone og lever efter mottoet det bedste argument vinder. Vi er stærkt forankret i vores netværk og lokale markeder med lange relationer i ryggen. Vi er en virksomhed i vækst – og du kan være med.
 
 / Arbejdstid: 37 timer/uge
 / Arbejdssted: København
 / Løn: 150 kr./time
 / Start: 1. august 2024
 / Ansøgningsfrist: 9. juni 2024; men vi holder samtaler løbende
 
Spørg os

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte…

Marie Erdman Keiding: make@erik.dk

Johannes P. Manelius Greisen: jmg@erik.dk

 

Søg 

Vi ser frem at modtage din ansøgning via linket nedenfor. 

 

ERIK ØST er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og ca. 100 ansatte i Odense og København
 

ERIK udvikler, designer og projekterer opgaver i alle skala og kompleksitet. Vi revitaliserer det eksisterende og gentænker det nye. Fælles for alle leverancer er faglig tyngde kombineret med en nysgerrighed på nye muligheder. Det betyder, at innovation er en integreret del af forretningsgangen. Og i innovation ligger et ønske om at omsætte viden til praksis og skabe konkret værdi for både det enkelte menneske og samfundet. At være en del af en branche, som spiller en markant rolle i forhold til bæredygtighed, kræver netop en samfundsansvarlig tilgang. Bæredygtighed handler også om en stærk social agenda som at understøtte nye generationer og gøre vigtig viden tilgængelig.

Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.