INDKØBSKOORDINATOR 

- TRADING


Er du en energisk, dedikeret og team-orienteret indkøbskoordinator, der motiveres af at være en del af en succesfuld virksomhed i sports- og modebranchen, så er du et godt bud på den person, vi leder efter!


Vores kunde er en af Nordeuropas største aktører inden for sports- og modebranchen. Med flere kontorer og showrooms spredt over Nordeuropa, beskæftiger de sig med produktion og distribution af velkendte mærker indenfor mode, sport og fritid. Derudover designer de også egne brands og sælger til både store varehuse og direkte til forbrugere gennem webshops.


Virksomheden er på en spændende vækstrejse og derfor søges en indkøbskoordinator til Trading afdelingen. Du bliver en del af et stærkt team på 8 medarbejdere, og spiller en central rolle i forbindelse med support og koordinering af indkøbsprocesserne.


Du indgår i indkøbsteamet, hvor du får en stor kontaktflade i organisationen. Som indkøbskoordinator spænder dine opgaver bredt, og du kan blandt andet se frem til opgaver som:

  • Oprettelse af ordrer i Microsoft Dynamics NAV
  • Koordinering af indgående fragt
  • Opfølgning på aktive ordrer
  • Vedligeholdelse af ordredata
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Support til indkøb.

Du har en grunduddannelse indenfor indkøb og handel samt omkring 2-4 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med opgaver indenfor indkøb og/eller transport. Du behersker engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt, og har desuden gode IT-kompetencer, indgående kendskab til Excel og kender til Microsoft Dynamics NAV. Vigtigst af alt er dog, at du motiveres af at have en administrativ rolle med mange kontaktflader.


Som person er du analytisk, systematisk og struktureret i dine arbejdsmetoder. Du er selvkørende og evner at håndtere mange deadlines og bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene ofte går hurtigt. Med den brede kontaktflade, der er i stillingen, er det vigtigt, at du besidder gode kommunikative evner og forstår at skabe positive relationer. 


For at få succes i rollen skal du være en udpræget teamplayer og kunne trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Du har vindermentalitet, et godt drive og er passioneret omkring dit arbejde - alt i alt er du en positiv person, der smitter positivt af på dine omgivelser.


Du tilbydes et job, hvor du generelt har stor mulighed for selv at planlægge din hverdag og hvor du har gode udviklingsmuligheder. Du er en del af et team med dedikerede og målrettede kollegaer, hvor der er en uhøjtidelig omgangstone og en handlingsparat indstilling. Du får en spændende hverdag med muligheder for at gøre en forskel i koncernens Trading afdeling. 


Virksomheden er beliggende syd for Aalborg tæt ved E45.


Har du behov for yderligere oplysninger, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S på telefon 7220 7092 eller kontakt@kompetent.as. Alle henvendelser behandles fortroligt og vores kunde bliver ikke informeret om din ansøgning uden din forudgående accept.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende, så du får en hurtig tilbagemelding på din ansøgning.


Der ønskes ansættelse hurtigst muligt.


SØG STILLINGEN HER