Salgsassistent til Byggecenter i Hurup

Vi søger nye kræfter til vores Byggecenter – Brænder du for salg og kundekontakt?


Det vigtigste er, at du brænder for kundekontakt og motiveres af salg og kundeservice. Dertil vil det være en fordel, at du har uddannelse og erfaring fra detailbranchen. Resten skal vi nok lære dig.

 

Men, alt afhængig af din baggrund og erfaring, vil der være mulighed for, at du kan blive ansvarlig for vores Malerafdeling i Byggecenteret. Så hvis du på en eller anden måde har erfaring med maling vil vi gerne høre fra dig. Og interesserer du dig for og har kompetencer indenfor indretning, sammensætning af farver og er kreativ, kan du være godt på vej til et job i Tømmergaarden.

 

Når det gælder dine personlige kompetencer, har vi brug for, at du er:

  • Positiv og har et godt humør
  • Glad for kundekontakt
  • Service- og salgsminded
  • Nysgerrig og klar på at lære nyt
  • Tager travlhed, nye IT-systemer og nye opgaver med oprejst pande

Sammen om succes

Vi er sammen om at skabe succes, og derfor er det afgørende, at du både som salgsassistent og kollega kommer med stor motivation og engagement. Du får egne ansvarsområder, men samtidig er det vigtigt, at du ønsker at bidrage til fællesskabet, hvor vi hjælper hinanden og lykkes som et team.

Vi satser på dig

Derfor er det vigtigt, at du trives i jobbet hos os. Du vil opleve et spændende og afvekslende job, med stor fleksibilitet og mulighed for at planlægge og sætte præg på din arbejdsdag. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, som matcher din baggrund og erfaring og du vil blive del af et solidt og sammentømret team, hvor alle spiller en vigtig rolle. 

 

Der er tale om en stilling på 37 timer. 

 

Ansøgning og samtaler

Vi inviterer løbende til samtale og lukker annonceringen, når vi har den rette kandidat, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. 


Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte byggecenterchef Lisbeth Vestergaard på tlf. 96152454. 

 

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG Tømmergaarden Hurup
Industrivej 2
7760 Hurup
Danmark Midtjylland

Lisbeth Vestergaard

96152454

Om os

XL-BYG Tømmergaarden A/S har 17 afdelinger med 450 ansatte i Nord-, Øst- og Vestjylland. Vi sælger alle former for trælast- og byggematerialer til både private og professionelle kunder. Vores vision er, at kunderne kommer hos os igen og igen, og det gør de især på grund af vores dygtige medarbejdere.

{"street":"Industrivej 2","city":"Hurup","state":"Midtjylland","zip_code":"7760","country":"Danmark","latitude":"56.7467139","longitude":"8.4296502"}