Lønbogholder til XL-BYG Vorupgruppen

 

Er du detaljeorienteret og har styr på lønprocesser? Hos XL-BYG Vorupgruppen søger vi en dedikeret lønbogholder, som kan sikre, at vores medarbejdere modtager deres korrekte løn til tiden. Vi tror på, at præcis lønbehandling er afgørende for, at vores medarbejdere kan yde deres bedste og fokusere på deres arbejde.


Vores administration
Stillingen er hjemmehørende i økonomiafdelingen, som til dagligt varetager alle de klassiske økonomiopgaver for virksomhedens 10 forretninger. Her håndteres det daglige bogholderi, indgående fakturaer fra kreditorer, betalinger samt aflæggelse af regnskaber til ledelse og bestyrelse.

Økonomiafdelingen varetager derudover den fulde værdikæde i lønopgaven, der i sidste ende resulterer i at vi udbetaler løn til vores medarbejdere. Vores medarbejdere er omfattet af Fællesoverenskomsten (3F), Landsoverenskomsten for butikker og Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service (HK).


Primære arbejdsopgaver

  • Sikring af at lønstamoplysninger og løngrundlag er holdt ajour, med henblik på at kunne gennemføre en effektiv lønkørselsproces
  • Klargøring af løn, herunder indberetninger, kontroller og afstemninger
  • Gennemførsel af både 14-dages og månedlig lønkørsel
  • Refusionsindberetninger samt indberetning til SKAT, Danmarks Statistik mv.
  • Udarbejdelse af afstemninger til e-indkomst, lønsystem og andre lønafhængige poster

Din baggrund
 
Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, solid erfaring med lønadministration for overenskomstmæssigt ansatte timelønnede og funktionærer samt indgående kendskab til lønsystemer.

Du vil have tæt samarbejde med vores HR-afdeling samt økonomiassistenter med lønkendskab og vil derfor få en grundig oplæring i jobbet. Det er vigtigt, at du trives godt med driftsopgaver, da de vil udgøre en stor del af din hverdag, men det gør ikke noget, hvis du finder det spændende at bidrage til eller drive mindre optimeringsprojekter.


Vi lægger særlig vægt på:

  • Har erfaring som   lønbogholder, hvor du har været ansvarlig for håndtering af lønadministration.
  • Besidder lysten til at holde dig opdateret inden for dansk lovgivning relateret til HR/Løn og har et indgående kendskab til Ferielov, Funktionærret samt overenskomster.
  • Arbejder præcist og detaljeorienteret med fokus på at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling.
  • Er god til at arbejde struktureret og effektivt også under pres, således at deadlines overholdes.
  • Har stærke kommunikationsevner og evne til at formidle kompliceret information på en forståelig måde – både i skrift og tale.

Lidt om os:
 
Vi tilbyder en fuldtidsstilling, hvor du i meget høj grad slev har indflydelse på løsningen af opgaver. Du bliver tilknyttet økonomiafdelingen, hvor du får 14 engagerede og fagligt dygtige kollegaer og du kan altid regne med, at gode kollegaer står klar med en hjælpende hånd.


Vil du søge jobbet?
Send din kortfattede ansøgning og dit CV via Linket. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef, Jens Henrik Haagensen, på e-mail je.ha@vorupgruppen.dk


Arbejdssted: XL-BYG Vorup, Nyborgvej 3, 8940 Randers SV


Tiltrædelse: Snarest muligt


Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG Vorupgruppen
Nyborgvej 3
8940 Randers SV
Danmark Midtjylland

Jens Henrik Haagensen

Om os

XL-BYG Vorupgruppen ejer 10 byggecentre/trælaster i Midt- og Nordjylland: Vorup (Randers), Hadsten, Ryomgård, Hadsund, Thorsø, Mariager, Farsø, Øster Tørslev, Sunds og Møldrup samt 1 BoGrønt forretning i Randers, og webshoppen BygXtra.dk. Koncernen omsætter for ca.900 mio. kr. og har 350 medarbejdere. 

{"street":"Nyborgvej 3","city":"Randers SV","state":"Midtjylland","zip_code":"8940","country":"Danmark","latitude":"56.439639","longitude":"10.0350261"}