M.J. Eriksson søger Bygningskonstruktør-praktikanter fra august 2024 

 

Vil du være en del af Danmarks største fjernvarmeprojekt? Og samtidig dygtiggøre dig inden for anlægsarbejde? Så har du nu muligheden for at søge en praktikplads hos M.J. Eriksson 

 

Som vores nye praktikant kommer du til at arbejde hos en af Danmarks største anlægsentreprenører på Danmarks største fjernvarmeprojekt i Lyngby og Gladsaxe. Du får masser af erfaring med projektledelse, kvalitetssikring, etablering af fjernvarme i stor skala og en hel masse andet.    

 

Om projektet: 

M.J. Eriksson A/S har vundet totalentreprisen med at udbygge fjernvarmenettet til 6.500 nye kunder i Herlev/Ballerup. Projektet starter i 2024 og skal afleveres sidst i 2028. Projektet er Danmarks største fjernvarmeprojekt til dato. 

Du kommer til at arbejde på vores projekt sammen med professionelle kolleger og en dygtig ledelse, som sikrer dig opbakning, vejledning og alle de værktøjer, du har brug for. 

Du bliver desuden tilknyttet en mentorordning, der vil sikre at du får det maksimale ud af dit praktikforløb. 

 

Du får: 

  • Oplæring i projektledelse og procedurer på byggepladsen 

  • Kvalitetssikring, hvor du selvstændigt står for afrapportering 

  • Rapportering af arbejder på flere entrepriser 

 

Når du har opnået tilstrækkelig indsigt i arbejdet på byggepladsen, får du også: 

  • Ledelse af små teams på byggepladsen 

  • Koordinering og planlægning af det daglige arbejde 

  • Analyse af tegningsmateriale og specifikationer med henblik på udarbejdelse af tekniske specifikationer 

 

Under projektet vil der være rig mulighed for at netværke blandt fagligt dygtige kolleger på tværs af titler, samt for at få udfordrende opgaver og ansvar for egen opgaveløsning. 

Det er en social og nærværende arbejdsplads, hvor samarbejdet prioriteres højt på tværs af organisationer, og dermed er der mange muligheder for at opnå en masse erfaring på et højt fagligt niveau. 

 

Om dig 

Du glæder dig at komme ud og bruge dit kendskab til planlægnings- og projektstyringsredskaber på et projekt, hvor der kan være travlt og være flere opgaver i gang. Du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt og ser frem til at få ansvar for dine egne selvstændige arbejdsopgaver. Du trives med både computeren i skurvognen og udearbejde "i marken." Du ser fordelene i god kommunikation og et godt samarbejde i en hverdag med konstant skiftende arbejdsrammer, hvor du er en del af et team og har mange samarbejdspartnere.  

 

Om os 

M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største anlægsentreprenører med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmarks infrastruktur og forsyning med nogle af landets største anlægs-, energi- og kloakeringsprojekter og klimatilpasning og byggeri. 

 

Vi er en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag. Du kan læse meget mere om os på www.mje.dk 

Ønsker du yderligere information om stillingen og virksomheden, er du velkommen til at kontakte Projektchef Dennis Lauersen på tlf. +45 2889 2139. Vi holder første samtale den 15. august. Ansøgningsfrist den 12. august kl. 8.00. 


SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Dennis Laursen

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.