Regnskabsansvarlig

Vil du have en nøglerolle i en moderne advokatvirksomhed med frihed under ansvar og et stærkt fokus på engagement?



Bredt ansvar, hvor du arbejder med hele regnskabspaletten 


Du indgår i et stærkt team, som udover advokater, består af administrative kollegaer, der sikrer, at enderne når sammen i en travl hverdag.  

Du er den centrale go-to-person for de daglige driftsopgaver inden for regnskab, hvor du løbende tager initiativ til nye arbejdsgange for at optimere processer og øge effektiviteten. Din første prioritet vil være digitalisering i forbindelse med den nye bogføringslov. 

Det er dermed dig, der tager ansvar for: 


  • løbende bogføring og debitor- /kreditorstyring 
  • controlling, herunder tilsyn med eksternt bogholderi 
  • momsafstemning samt indberetning 
  • løbende rapportering til INTERLEX’ partnere og medarbejdere  
  • lønadministration, indberetninger til eIndkomst, refusionsansøgninger og feriepenge 
  • likviditetsstyring og bankafstemninger  
  • forberedelse af revisionsmateriale til årsregnskab. 

Det er essentielt, at du har lyst til at bidrage med din faglighed inden for administrative opgaver, der går på tværs af funktioner.  



Flere veje til stillingen...


Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling fra advokat- eller revisionsbranchen. Alternativt er du i dag Finance Controller i en servicevirksomhed og har mod på at tage det overordnede ansvar for regnskabet. 

Du har forventeligt en relevant videregående uddannelse, men du kan også have opbygget dine kompetencer med flere års praktisk erfaring.  

Et skarpt overblik og solide analytiske evner gør, at du kommer i mål med opgaverne og kan arbejde selvstændigt – også under deadlines. Derudover er du rutineret bruger af ERP-systemer og Excel.  


Som person er du nysgerrig, initiativrig og motiveres af at give dig i kast med nye opgaver. Ansvarlighed er en selvfølge for dig og du har vist, at du selvstændigt kan drive stabil og sikker regnskabsdrift. 



Forankret kultur med et stort fokus på trivsel


INTERLEX holder til i lækre lokaler på 8. sal i Pakhusene på Aarhus Ø. Her er du en del af et fedt miljø i konstant bevægelse.  

Forretnings- og menneskelig forståelse er en del af INTERLEX’ DNA, hvilket betyder langvarige relationer og værdiskabende rådgivning for klienterne. 


Et vigtigt parameter for at opnå succes er, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Dermed kan du forvente en uformel omgangstone, sociale arrangementer og en fremragende frokostordning.

Søg stillingen


INTERLEX Advokater bygger bro mellem lov og forretning. De er i dag 50 dedikerede og ambitiøse medarbejdere med spidskompetencer inden for de fire kerneområder; erhvervsret, landbrug, fast ejendom og insolvens. 


Læs mere om virksomheden her.

Lokation & kontakt

INTERLEX Advokater
Mariane Thomsens Gade 1C, 8
8000 Aarhus

Michael Reffstrup

Managing Partner

+45 2277 1490

Sine Krabbe

Head of Research

+45 2528 3662