Trælastsælger til XL-BYG Tømmergaarden Aarhus

Du har nu mulighed for et alsidigt job med salg af byggematerialer og værktøj til både håndværkere og private kunder. 

 

Fokus på relationer og kundeservice

Vi søger en ny kollega til vores Trælasthandel, som har stærke kompetencer inden for salg, kundeservice og byggematerialer. 

 

Du skal kunne lave skarpe tilbud og brænde for at lave en god handel både for kunden og for XL-BYG Tømmergaarden, og for at give vores kunder den allerbedste service! 

 

Det er en fordel hvis du har erfaring fra byggebranchen og kender til vores produkter. Vi er en mindre forretning, hvor vi hjælper hinanden, så du får mulighed for en arbejdsdag med afveksling og udfordringer.

 

Sammen om succes

Vi er sammen om at skabe succes, og derfor er det afgørende, at du både som sælger og kollega kommer med stor motivation og engagement. Du kan få kunder, som kommer til dig og du har ansvaret for, men samtidig er det vigtigt, at du ønsker at bidrage til fællesskabet, hvor vi hjælper hinanden og lykkes som et team.

 

Vi har derfor brug for en holdspiller, som vil medvirke til, at hele forretningen fungerer optimalt. Som medarbejder og kollega er du: 

  • Serviceminded og har let til smil
  • Selvstændig og initiativrig og medvirkende til at løse de mange opgaver i forretningen 
  • God til at skabe og bevare positive relationer til kunder og samarbejdspartnere

Du er vigtig for os

Derfor er det vigtigt, at du trives i jobbet hos os. Du vil opleve et spændende og afvekslende job, med stor fleksibilitet og mulighed for at planlægge og sætte præg på din arbejdsdag. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, som matcher din baggrund og erfaring og du vil blive del af et solidt og sammentømret team, hvor alle spiller en vigtig rolle. 

 

Der er tale om en stilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt. 

 

Vi inviterer løbende til samtale og lukker annonceringen, når vi har den rette kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt. 

 

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Niels Jeremiassen på tlf. 20284488.

 

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG Tømmergaarden Aarhus
Åbyvej 159
8230 Åbyhøj
Danmark Midtjylland

Niels Jeremiassen

20284488

Om os

XL-BYG Tømmergaarden A/S har 17 afdelinger med 450 ansatte i Nord-, Øst- og Vestjylland. Vi sælger alle former for trælast- og byggematerialer til både private og professionelle kunder. Vores vision er, at kunderne kommer hos os igen og igen, og det gør de især på grund af vores dygtige medarbejdere.

{"street":"Åbyvej 159","city":"Åbyhøj","state":"Midtjylland","zip_code":"8230","country":"Danmark","latitude":"56.1463173","longitude":"10.1535043"}