Driftsleder (Operations Manager) til Recover Miljøservice i Esbjerg



Recover tilbyder en spændende stilling som driftsleder (operations manager) til vores Miljøserviceafdeling i Esbjerg. 

Her vil du få ansvar for den daglige drift og ledelse samt processer og projekter der skal understøtte og optimere afdelings fortsatte udvikling.


Du kommer i det daglige til at arbejde med bred række af opgaver, hvor hovedvægten kommer til at omhandle;

 

Den daglige drift, herunder:

  • Optimering af diverse processer og kvalitetsstyring
  • Vedligeholdelse og opfølgning af ISO 9001-standarder
  • Planlægning i forhold til ressourcer, pris, materialer, bemanding, kunder og leverandører samt opfølgning på sager
  • Tilbudsgivning og sagsstyring
  • Daglig drifts- og systemadministration
  • Kvalitetskontrol af sager 
  • Klargøring til fakturering af afdelingens agne sager

Ledelse, herunder:

  • Personaleledelse af et mindre team bestående af pt. 4 medarbejdere
  • Sikre en god og motiverende kultur i afdelingen samt de rette kompetencer.

Kontakt med kunderne, herunder:

  • Sikre stærke og vedvarende relationer til kunder og samarbejdspartnere.
  • Ansvarlig for god og rettidig kommunikation og fremragende kundeservice.


Bliv en del af et professionelt team, hvor der er plads til alle

Du vil møde stort engagement fra vores medarbejdere på alle niveauer, og kommer således til at arbejde sammen med åbne, kompetente og engagerede kollegaer.
 

Med udgangspunkt fra vores afdeling i Esbjerg, vil din hverdag primært bestå af driftsstyring, projekt- og proceskoordinering samt administrative opgaver, og du vil derfor have et tæt samarbejde afdelingens operations supervisor, hvis opgave er at håndtere den daglig operationelle drift på de enkelte sager. Det har derfor stor betydning for din succes i jobbet, at du formår at forene det operationelle og administrative.

 

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling på en uformel arbejdsplads
  • et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • en god og konstruktiv ledelse
  • løbende udvikling og uddannelse på alle niveauer
  • et godt introforløb, hvor du introduceres til alt fra kunder, økonomi- og sagsstyring og systemer til organisationen, medarbejdere og meget mere

 

Din baggrund og erfaring kan være mange

Det vigtigste er dog, at du kommer fra en stilling hvor koordinering og daglig ledelse har været i fokus. Du er således vant til at have en rolle, hvor du har håndteret daglige udfordringer i et hektisk miljø samt ser kommunikation og samarbejde som nøgleelementer i dit team.   

 

Som person er du stærk på, og trives med, koordinering og administrative opgaver, og IT er en helt

naturlig del af din hverdag. Du kan let sætte dig ind i diverse systemer, flows og processer.

 

Du arbejder struktureret og følger op på dine opgaver - både interne og eksterne, - og du gør det med en konstruktiv tilgang. Du er desuden kundeorienteret og formår at sætte dig i kundens sted.


Du bidrager løbende til, at kvaliteten i vores arbejde er højt, og at vores forretning konstant udvikles. 


Du trives i en entreprenørkultur med højt tempo og en stor kontaktflade. Derudover er det vigtigt, at du besidder en gennemslagskraft, som sikrer, at du når gennem med dine budskaber klart og tydeligt.

 

Du er således klar til at stå i en rolle, hvor du dagligt håndterer udfordringer i et miljø, hvor kommunikation, 

struktur og samarbejde er nøgleelementer for succes.

 

I jobbet som driftsleder for Miljøservice skal du desuden være flydende, både tale og skrift, i dansk og engelsk. Ligeledes skal du have kørekort til personbil (B) og være villig til at fremvise din straffeattest.

 

Søg nu
Lyder jobbet som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!


  

ANSØG NU

Recovers værdier


Da vi løbende afholder samtaler, skal du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående knap. 

Vi modtager kun ansøgninger herigennem, og således ikke  via mail.


Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingschef på nedenstående telefonnummer.


ANSØG NU

Kontaktinformationer

Recover | Esbjerg
Måde Industrivej 19
6705 Esbjerg
Danmark Syddanmark

Bill Nielsen

+45 21 15 89 91

{"street":"Måde Industrivej 19","city":"Esbjerg","state":"Syddanmark","zip_code":"6705","country":"Danmark","latitude":"55.4605172","longitude":"8.4992441"}

Andre ledige stillinger