REGNSKABSASSISTENT / BOGHOLDER


Motiveres du af at have ansvaret for varetagelsen af de daglige bogholderiopgaver og brænder du for at arbejde i en international virksomhed med en uhøjtidelig og afslappet atmosfære? Så er du måske den nye kollega, MBWS i Søborg mangler på deres hold!


MBWS er en dynamisk virksomhed, som varetager salg og markedsføring af egne spiritusmærker. Der er i alt ansat 10 personer på kontoret i Søborg, hvor alle løfter i flok og hvor det fælles mindset er, at alle er sultne efter at komme i mål med det næste salg. Som bogholder er du en del af Shared Service teamet i Danmark med i alt fire medarbejdere, der arbejder fleksibelt og målrettet med opgaverne. 


Du trives med at have mange bolde i luften og kan samtidig arbejde struktureret, systematisk og målrettet. Som en vigtig del af Shared Service Center, har du ansvaret for at sikre kvalitet og nøjagtighed i regnskabsprocesserne og bidrage til MBWS’ fortsatte succes. Du har et positivt og løsningsorienteret mindset, og evner at navigere i en salgsorganisation, hvor tingene forandrer sig hele tiden. Du er god til teamwork og skaber et godt samarbejde med kolleger på tværs af afdelingerne.


Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Kreditor- og debitorbogholderi, herunder betalinger og afstemninger
  • Bogføring og afstemning af bank
  • Månedsafslutninger/-afstemninger
  • Finansposteringer
  • Momshåndtering / indberetninger og afregninger
  • Kontering af kreditorfakturaer
  • Fakturering og bogføring af fakturaer
  • Debitorrykning
  • Håndtering og bogføring af manuelle betalinger og bilag
  • Ordrebehandle og bogføring af fragtfakturaer
  • Overblik over og oprydning på internt lager
  • Udarbejdelse og opdateringer af procesbeskrivelser
  • Løbende ad hoc-opgaver.

Du har en stærk bogholderimæssig baggrund og erfaring med arbejdsopgaver i et bogholderi. Du behersker engelsk i skrift og tale, da meget korrespondance foregår på engelsk. Du har godt kendskab til ERP-systemer - MBWS benytter JD Edwards - og godt kendskab til MS Office-pakken, herunder arbejder hjemmevant i Excel. Inden årets udgang skal samtlige bilag og processer digitaliseres i et nyt system - Scanman - og det er forventningen, at du bidrager i dette projekt.

 

Du er udadvendt, kan arbejde selvstændigt og er samtidig en stærk holdspiller. Du er talstærk, har et godt blik for detaljen, arbejder struktureret og kan løse opgaverne i bogholderiet selvstændigt og proaktivt. Du er ansvarsfuld og sætter en ære i at levere som aftalt. Du er nysgerrig og lærenem samt har øje for at kigge på processerne med et kritisk blik.


MBWS tilbyder et godt arbejdsmiljø, ambitiøse og passionerede kollegaer, og et udfordrende job, hvor ikke to dage er ens. Din fysiske arbejdsplads er på kontoret i Søborg, og du bor sandsynligvis i Storkøbenhavn. Derudover refererer du direkte til General Manager hos MBWS Scandinavia. Er du den helt rette kandidat, er MBWS interesseret i både deltids- og fuldtidsansættelse.


Ønsker du yderligere information om stillingen og MBWS, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Vibeke Heckmann på telefon 2325 2660. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Der bliver løbende afholdt samtaler, så vent endelig ikke med at sende din ansøgning.


MBWS Scandinavia er et helejet datterselskab af det franske børsnoterede selskab Marie Brizard Wine & Spirits, der er førende i Sydeuropa inden for vin & spiritus. Koncernen ejer bl.a. mærkerne Marie Brizard Liqueurs & Syrups, Sobieski Vodka, Gautier Cognac, William Peel Whisky og San José Tequila. Læs mere på www.mbws.dk og www.mbws.com/en.


SØG STILLINGEN HER