Finance junior controller til international koncern i Herning

 

Vi søger en engageret finance junior controller, der har godt humør og masser af gå på mod. Du får en afvekslende hverdag med mange bolde i luften og nogle super gode kollegaer i en spændende koncern. Der er tale om et barselsvikariat på et år med mulighed for forlængelse for den rette kandidat. 

 

HVEM ER VI?

Selfmade®/STOF & STIL er en international detailkæde inden for metervarer, symønstre, garn, sytilbehør og hobbyartikler med mere end 40 års erfaring. Vores hovedkontor ligger i Herning, og vi har 31 fysiske butikker i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Østrig samt en webshop, som vi driver på 13 europæiske markeder.

 

HVAD SKAL DU LAVE? 

Vores nye kollega bliver en del af koncernøkonomifunktionen, der består af 7 personer. Afdelingen varetager økonomifunktionen for alle koncernens selskaber, herunder 5 udenlandske datterselskaber. Økonomiafdelingen sidder med en bred vifte af opgaver, hvor vi alle hjælper hinanden. Du vil få en god oplæring i de daglige driftsopgaver og vil indgå i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i afdelingen.

 

Vi arbejder på at standardisere og effektivere arbejdsopgaverne landene imellem. Du må derfor gerne være interesseret i at arbejde med opgaver og processer på tværs af selskaberne i ind og udland. Der vil være mulighed for indflydelse på, hvilke opgaver du gerne vil prøve kræfter med.

 

Dine primære arbejdsområder vil være: 

  • Månedsafslutning og månedsrapportering 
  • Finansiel- og forretningsmæssig controlling
  • I varierende grad daglige driftsopgaver, indberetninger, afstemninger m.v.
  • Budgetudarbejdelse og budgetopfølgning 
  • Assistance og backup til kollegaer i ind- og udland
  • Analyser, KPI-rapportering, projekter, ESG og andre ad-hoc opgaver

  

HVEM ER DU?

Du kommer måske fra en lignende stilling, eller har et par års erfaring som fx revisor. Du har det basale regnskabsmæssige håndværk på plads, og har lyst til at blive udfordret i controlling, analyser og rapportering i en mellemstor dansk koncern med udenlandske enheder. 

Du skal have naturlig flair for tal, excel og systemer – og vi lægger høj vægt på, at du er nysgerrig, initiativrig og både kan arbejde selvstændigt og i teams. Du udviser stort ansvar for dine opgaver og er god til at sætte dig ind i systemer og processer. Din arbejdsstil er struktureret og fokuseret, og du besidder gode analytiske evner. Samtidig er du god til at planlægge og prioritere opgaver.

 

Da vi har kollegaer i Sverige, Norge & Tyskland, er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.  Du behøves ikke at have erfaring med udenlandske bogførings- og regnskabsregler, da du kan trække på erfarne kollegaer, men det forventes, at du har interesse i at lære.

 

HVOR STÅR DIT NYE SKRIVEBORD?

Du får naturligvis plads i økonomiafdelingen på vores hovedkontor i Birk, Herning, hvor du vil referere til Finance Manager. Med skrivebordet følger en række søde kolleger, som vil danne grundlag for sparring og udvikling af dine arbejdsopgaver. Du vil selvfølgelig få en grunding introduktion til dine opgaver, så du er klædt godt på til at løse dem og bidrage til videreudviklingen af opgaverne.

 

HVAD KAN VI TILBYDE?

Vi kan tilbyde et alsidigt job i en spændende koncern med mange gode kollegaer. Økonomiafdelingen er en moderne arbejdsplads, hvor fleksible arbejdstider er vigtigt for at skabe den rette balance mellem fritid/familieliv og arbejdet. Vi har et uformelt miljø med et højt fagligt engagement og korte beslutningsgange. Vi tilbyder gode personaleforhold med pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforening, motionsrum og en god frokostordning. 

 

 

DET PRAKTISKE 

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag via knappen SØG NU. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Niclas Kjær Karlsen, på tlf. 20 63 93 55. 

 

 

 

Søg nu

Kontaktinformationer

Selfmade®
Birk Centerpark 82
7400 Herning

Jonna Riber

Selfmade® er en international virksomhed med mange muligheder inden for mode, boligtekstiler og hobbyartikler.

Hos os får du mulighed for at være en del af et spændende og kreativt samarbejde i en virksomhed i vækst.