Logistikkoordinator

Trives du i spændingsfeltet mellem procesoptimerings- og driftsopgaver, og er du klar til at varetage den vigtige opgave med logistikplanlægning i en af Danmarks største savværker?



Ansvarlig for optimering af al logistikplanlægning og udførsel


Du planlægger leverancer af dansk certificeret konstruktionstræ til de danske tømmerhandler fra et af de mest moderne nordiske nåletræssavværker, placeret i Rold Skov.


Norlund benytter i dag Navision 15 som ERP-system og MEKA som logistik-, produktions-, lager- og salgstyringssystem. 


Du kommer i det daglige til at sidde med arbejdsopgaver som: 


  • Ruteplanlægning og booking af transport
  • Koordinering af leverancer til Norlunds mange kunder/leverandører
  • Dokumentation af ordreindgang
  • Analyse, udvikling og optimering af forretningsprocesser og forretningsgange
  • Forberedelse af forsendelsespapirer iht. projektspecifikke krav
  • Administrering af partneraftaler
  • Optimering af brugen af MEKA og Navision for at højne kvaliteten og sikre information fra lager-/logistik med resten af organisationen.
  • Back-up på salg overfor kunder og hjælp til dine to kollegaer i salgsafdelingen, herunder indtastning af tilbud, ordre mv.


Du får din faste arbejdsgang på kontoret i Nørager og refererer til Norlunds administrerende direktør, som du ugentligt afdækker nye tiltag sammen med. 


Derudover kan du se frem til tæt samarbejde med dine to kollegaer i salg og løbende dialog med dine øvrige 43 kollegaer.



Teoretisk og praktisk funderet


Du har en bred baggrund indenfor logistik, spedition, produktionsplanlægning, lagerhåndtering, salg eller tilsvarende, og du har gerne flere års erfaring fra en lignende stilling.


Det er selvfølgelig en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i en virksomhed, som er centreret omkring produktion og logistisk. Vigtigst er det, at du er systemstærk og ikke mindst dygtig til at navigere i ERP-systemer, Excel og Power-BI. Målet for Norlund er at være 100% digitale i løbet af 2024/25.


Som person er du åben, initiativrig og har lysten til at være hands-on sparringspartner i dagligdagen. Du er i øjenhøjde med mennesker på alle niveauer og dine analytiske kompetencer, kombineret med gode kommunikationsfærdigheder, gør dig i stand til at sikre et godt samarbejde med Norlunds mange kunder og underleverandører.


Du går analytisk og struktureret til dit arbejde, og du ser værdien i at involvere de rette kollegaer og eksterne interesserenter. Din personlighed, tilgang til mennesker og oprigtige interesse i forretningen gør dig til en værdsat kollega i hele virksomheden.


Du taler og skriver selvfølgelig engelsk på et højt niveau. 



Det får du


Du tilbydes et spændende og bredt job med både udviklings- og driftsopgaver i en virksomhed, der succesfuldt har undergået en markant udvikling og nu befinder sig på en spændende digitaliseringsrejse, med målsætningen om kontrolleret vækst. 


Du kan selvfølgelig forvente grundig, hands-on oplæring i Norlunds forretning og arbejdsprocesser.



Søg stillingen


Norlund A/S er dansk leverandør af certificeret tømmer og konstruktionstræ af højeste kvalitet og kan spores helt tilbage til 1878. Norlund leverer primært til Danmark og udvalgte udenlandske markeder, herunder særligt den europæiske byggesektor. 


Virksomheden råder over et af de mest moderne nåletræssavværker i Norden, og sammen skaber de succes gennem topmoderne faciliteter, mange års erfaring og dygtige medarbejdere. 


Norlund A/S er ejet af Nørlundfonden, som udover savværksdrift også ejer Nørlund Slot og driver 2100 hektar skov og landbrug. 


Læs mere om Norlund her.


Lokation & kontakt

Norlund
Conradsminde 23
9610 Nørager
Danmark Nordjylland

Michael Reffstrup

Managing Partner

+45 2277 1490

Petra Toft Nielsen

Research Consultant

+45 2216 1441