Teknisk sælger – med flair for forretningsudvikling

Brænder du for forretningsudvikling og personligt opsøgende salgsarbejde i Danmark? Og har du teknisk indsigt i sprøjtestøbning og hærdede værktøjsdele? 


Du identificerer, udvikler og samarbejder med nye kunder


Unika Danmark er et velkendt dansk brand, der udmærker sig ved at tilbyde både sprøjtestøbte plastemner, fremstilling og servicering af værktøjer, både til plastemner og til forskellige metalformgivende processer (bl.a. stands, dybtræk og rulleformning). Vi søger derfor dig, der brænder for kundetilpassede salgsprocesser med et bredt udvalg af tekniske løsninger.


Som teknisk sælger ved Unika Danmark, tager du ejerskab over hele processen – fra identifikation af nye kunder, indledende kontakt, vejledning, afklaring, tilbudsgivning og opfølgning. Når ordren er i hus, vil et stærkt team i internt salg tage over.


Med andre ord, leder vi efter dig, der vil med på vækstrejsen og udvikle forretningen gennem: 

  • Etablering og udvikling af det opsøgende salg
  • Kortlægning og udarbejdelse af go-to-market strategier for nye potentielle kunder, primært i Danmark.
  • Porteføljepleje og -udvikling af eksisterende og nye kunder.
  • Behovsafdækning, rådgivning og sparring med kunderne om, hvad Unika Danmark kan tilbyde.
  • Tæt samarbejde med Unikas dygtige designere og teknikere, bl.a. ved sambesøg efter behov og udarbejdelse af tilbud.
  • Planlægning og gennemførsel af salgs- og markedsføringsaktiviteter, f.eks. fabriksrundvisninger med potentielle kunder, digital markedsføring via LinkedIn, salgs- og displaymateriale.


Du referer direkte til Unikas CEO og får en bred kontaktflade i hele organisationen. Det er vigtigt, at du er selvkørende i relationsopbygningen og motiveres af at tage fat i alle salgsrelaterede opgaver i en mindre organisation.


Din kontorplads bliver på kontoret i Ans mellem Aarhus og Viborg. 


Udadvendt forretningsudviklende salgsprofil med stærkt drive

Du har en relevant teknisk uddannelse og +4 års erfaring med salg af tekniske ydelser. Har du et eksisterende netværk hos potentielle kunder, er du foran på point. 


Vi forventer desuden, at du: 

  • Kender plastbranchen samt til sprøjtestøbning.
  • Har kendskab til metalformgivende processer.
  • Er forhandlingsvandt og har erfaring med projektsalg med flere stakeholders.
  • Trives med at opsøge nye kunder og baserer salget på tillid og gode relationer.
  • Uopfordret tager en åben og ærlig dialog med kunden eller internt for at finde løsninger.
  • Har erfaring med forretningsudvikling og etablering af vedvarende relationer til nye kunder.
  • Er øvet bruger af office-pakken og velbevandret i SharePoint og Teams.


Hvad kan du forvente?

Du får en selvstændig og strategisk vigtig stilling i et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor beslutningsvejene er korte.


Unika Danmark er kendte for deres åbne, ærlige og pålidelige forretningsfilosofi. Det sikrer dig solid faglig sparring fra dine kollegaer, og sikrer, at dine kunder kun får gennemtænkte løsninger. Filosofien blandt medarbejderne er ”ansvarsuddelegering”. Det betyder, at alle bliver udfordrede, har en spændende hverdag og føler et fælles ansvar for kvaliteten og opgaveløsningen. 


Virksomheden har høj anciennitet iblandt medarbejderne og er i dag en betydningsfuld arbejdsplads i nærområdet.  


Søg stillingen


Unika Danmark A/S er højt specialiseret inden for produktudvikling, fremstilling af værktøj og produktion af sprøjtestøbte plastemner – både til tekniske og designmæssige formål. 

Med over 50 års erfaring, leverer de faglig ekspertise, der hjælper kunden fra den gode idé til et færdigt kvalitetsprodukt.  

Virksomheden leverer færdigstøbte, monterede, samlede og pakkede emner til en lang række store danske virksomheder, og plastemnerne sendes ud og anvendes i hele verden. 

Læs mere om virksomheden her.

Lokation & kontakt

Unika Danmark
Lyngbakkevej 6
8643 Ans By

Lars Behrndt Andersen

Chefkonsulent

+45 2143 2196

Petra Toft Nielsen

Research Consultant

+45 2216 1441