Projektleder

Kan du styre totalentrepriser fra start til slut? Træd ind i en nøglerolle i en virksomhed i hastig vækst, hvor du får mulighed for at lede og drive nogle af Danmarks mest spændende byggeprojekter i Jylland og på Fyn.



Ansvarlig for større byggeprojekter med kvalitet i fokus


Du leder totalentreprise-projekter med særligt fokus på industribyggerier og logistikejendomme, hvor du er med på alle faser fra tilbud til aflevering. Du har ansvaret for, at dine projekter gennemføres inden for de aftalte rammer for økonomi, tid og kvalitet, og du er garant for, at processen forløber professionelt.


Det er dermed dig, der har ansvaret for at:


  • Gennemgå udbudsmateriale og assistere i tilbudsarbejde.
  • Definere og afklare uklarheder i udbuddet samt identificere og udvikle alternative løsningsmuligheder.
  • Vælge og prioritere projektløsninger i forbindelse med projektafklaring og metodevalg.
  • Sikre nødvendige myndighedsgodkendelser.
  • Agere kontaktpunkt til bygherrerne,
  • Bidrage til en velfungerende organisation, der løser opgaverne til alles tilfredshed.


Virksomheden er placeret i Midtjylland, men du tilbringer naturligvis det meste af din tid på byggepladserne. Du refererer direkte til projektdirektøren.



Løsningsorienteret, positiv og engageret


Vi søger en erfaren projektleder med en bred faglig kompetence, særligt inden for totalentrepriser. Du har en relevant uddannelse som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.


Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring med ledelse af store totalentrepriser. Her har du haft det fulde ansvar for projektering, optimering og gennemførelse af komplekse erhvervsbyggerier og det tilhørende ansvar for budgettering. Du har en god forståelse for tidlig involvering i projektfaserne, og du arbejder med et 'totalentreprise mindset'.


Derudover kan du:


  • Se dig selv i et uformelt, dialogbaseret miljø, hvor fokus er at skabe resultater og værdi for kunder og samarbejdspartnere.
  • Tage initiativ og har en involverende tilgang til de udfordringer, der opstår undervejs.
  • Arbejde selvstændigt, overholde aftaler og deadlines, og bevare overblikket, selv når flere opgaver er i gang samtidigt.
  • Bringe energi og et stort personligt drive, der sikrer fremdrift.
  • Være en stærk forhandler med troværdighed og gennemslagskraft.
  • Tale og skrive flydende dansk og engelsk.


Hvad tilbyder virksomheden dig?


En plads i et stærkt, professionelt team, hvor du:


  • Får chancen for at forme, udfordre og udvikle de nuværende standarder i en vækstende virksomhed med solid økonomi
  • Nyder gode personlige og faglige udviklingsmuligheder – dine ambitioner og resultater sætter rammerne for din fremtid i virksomheden
  • Samarbejder og sparrer med dygtige kollegaer
  • Trives i et teamorienteret og uformelt arbejdsmiljø i et topmoderne domicil
Søg stillingen


Virksomheden fungerer som totalentreprenør og besidder ekspertise inden for alle byggeriets faser. Dette omfatter alt fra idéudvikling, planlægning, projektering og dimensionering til prissætning, økonomistyring og effektiv projektledelse, som sikrer en professionel gennemførelse af byggeprocessen.


Kontakt



Michael Reffstrup

Managing Partner

+45 2277 1490

Julie N. Clemensen

Research Consultant

+45 2248 0743