Ejendomsadministrator til foreningsejendomme
CEJ Ejendomsadministration er i kraftig udvikling. Hvis du vil med på en spændende vækstrejse, så er vi måske noget for dig. Vi er blandt landets største inden for vores felt, og fra vores afdelinger i København og Aarhus administrerer vi i dag en portefølje på over 1.600 ejendomme – fordelt på private foreninger og professionelle investorer.
Nu søger vi en Ejendomsadministrator til vores foreningsejendomme.
I CEJ Ejendomsadministration har vi gennem årtier fokuseret på kvalitet og stabilitet, hvilket har givet os en stærk markedsposition. Vores ca. 275 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT – og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke kultur. Så kommer dit CV i anden række.
Din fremtidige rolle
Som medarbejder i CEJ får du indflydelse, ansvar fra første dag og i tillæg får du branchens bedste kollegaer. Som ejendomsadministrator til foreningsejendomme varetager du helt selvstændigt en portefølje af foreningsejendomme, og du har den direkte kontakt med både bestyrelser og beboere.
Vores foreningsadministratorer har totaladministration, hvilket betyder at du har fingeren på pulsen på alle opgaver indenfor din portefølje af foreningsejendomme. Det gør også, at man typisk har færre foreninger, men til gengæld kender du dine foreninger indgående og de kender dig.
Vi opstiller ikke salgsmål, men tilstræber at være kundernes rådgivere og sparringspartnere. På den måde er din rolle afgørende for vores succes.
Vi tilbyder
Vores drømmekandidat
CEJ som arbejdsplads
Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, som lægger vægt på faglighed, tryghed og ansvarlighed. Vi prioriterer socialt og kollegialt samvær, selvom vi også får meget fra hånden. I CEJ har vi højt til loftet og kort til ledelsen, og det betyder, at ambitioner og gode ideer kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.
Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, fysioterapi, walk-and-talk, samt fredagsarrangementer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. Og din arbejdsplads ligger lige ved Vesterport Station i København.
CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.
Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV ved at klikke på "søg nu" ovenfor.
Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Hamurkesen som er personaleansvarlig i CEJ på 33 70 77 42 eller meh@cej.dk.
CEJ, København
Meldahlsgade 5
1613 København V
Danmark Hovedstaden
CEJ A/S er blandt Danmarks største private ejendomsadministrationsselskab. Vi administrerer fast ejendom i hele landet. Vores kunder spænder lige fra mindre ejendomme og foreninger til de største professionelle investorer. Administrationen omfatter investeringsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger, fordelt på over 1600 ejendomme.
Vi er ca. 275 ejendomsspecialister på vores kontorer i København og Aarhus, fordelt på administratorer, inspektører, projektledere, jurister, økonomimedarbejder og it-folk. Vores medarbejdere bliver hos os i mange år. Vi respekterer og belønner dygtige medarbejdere og ønsker at sætte standarden i branchen for videreuddannelse og opkvalificering af vores medarbejdere.
Læs mere på www.cej.dk