Tekniker til grundvandssænkning

 M.J. Eriksson søger en grundvandstekniker til et spændende job i Grundvandssænkningsafdelingen, der kører over hele Sjælland.

 

 

Om jobbet

I forbindelse med større byggemodninger, byggegruber, ledningsarbejder og ved opførelsen af broer, m.m. etablerer vi grundvandssænkningsanlæg som bl.a. sugespidsanlæg, filterboringer, infiltrationsboringer med tilhørende rensningsforanstaltninger samt ledningsanlæg. Det er et job under frie og konstant skiftende rammer, og arbejdet er som udgangspunkt "ude i marken" året rundt. Du bliver oplært i vores forskellige arbejderopgaver, der primært består i:

 

•    Montage og servicering af pumper til grundvandssænkning samt etablering af rørsystemer m.m.

•    Opsætning og programmering af alarmsystemer og SRO- anlæg. (Styring, regulering, Overvågning)

•    Pejlinger/målinger af grundvandsboringer

•    Andet forefaldende arbejde i bl.a. også som håndmand ved etablering af sugespidsanlæg

 

Om dig

Du er f.eks. uddannet smed, VVS’er, elektriker ell. Lign., eller har bare flair for teknik. For at bestride jobbet, er det nødvendigt, at du har kørekort, og at du er parat til at indgå i vores vagtordning. Du får stor berøringsflade med M.J. Erikssons mange entrepriseledere og formænd som arbejder på entrepriser som kan være placeret i over hele Sjælland, Lolland- Falster, Fyn og Sydsverige. En fortrolighed med at brug af IT er absolut en fordel.


Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største bygge- og anlægsprojekter og samarbejde med vores dygtige specialister 
  • Et godt introduktionsforløb og løbende kompetenceudvikling 
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads, som sætter pris på forskellighed 
  • Gode udviklingsmuligheder, som følger med det ansvar, du tager på dig 
  • Frihed under ansvar


Om din nye arbejdsplads

M. J. Eriksson A/S er en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører, med over 700 fagligt specialiserede ansatte og en omsætning på 3 mia.kr. Når den vitale infrastruktur, ny eller historisk skabes eller forandres er M.J. Eriksson ofte en vigtig medspiller. MJE blev grundlagt i 1945 af Eriksson-familien, som stadig ejer den i dag. M.J. Eriksson har kontorer og byggepladser i hele landet, hvor vi hver dag bidrager til at udvikle og udbygge infrastruktur, forsyning og byggeri. Har du kørt over broer, med tog eller på motorvej i Danmark, har du allerede oplevet M.J. Eriksson og noget af det, vi er bedst til.   

Læs mere om os på www.mje.dk.


Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Christiansen på telefon 60 53 91 70.

Ansøgningsfrist den 31.12.2024 Vi holder samtaler ugerne efter.

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Thomas Christiansen

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.