Mæglerassistent til betjening af offentlige kunder, Esbjerg eller Kgs. Lyngby

Motiveres du af at skabe relationer til kunderne og give kompetent support til både kolleger og kunder? Så tilbyder vi et spændende og alsidigt job som Mæglerassistent i en virksomhed på en fantastisk vækstrejse. Du får gode kolleger, der værdsætter et stærkt sammenhold og højt engagement. Hos Howden Forsikringsmægler oplever vi en stigende interesse fra offentlige kunder. Derfor har du muligheden for at blive forsikringskunderådgiver og en del af et professionelt team inden for forsikringsrådgivning af offentlige kunder - herunder bl.a. kommuner, region, beredskaber m.fl.


Vi søger vi en fleksibel og imødekommende person med eventuel erfaring inden for betjening af offentlige kunder. Du vil få ansvaret for professionel servicering af vores kunder i samspil med vores forsikringsmæglere. Vi er en virksomhed i kraftig vækst, hvorfor du får en arbejdsplads med højt tempo. Du vil blive tilknyttet vores Offentlige team, som er fordelt i Esbjerg og Lyngby, og kan derfor være bosiddende enten i Jylland eller på Sjælland.

 

Vi kan tilbyde dig

Hos Howden Forsikringsmægler kan vi tilbyde dig et spændende fast job i en fagligt udfordrende virksomhed, der giver anledning til både personlig- og faglig udvikling samt muligheden for videreuddannelse. Dertil får du lov til at arbejde i et selvstændigt arbejdsmiljø, hvor du har stor medindflydelse. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde. Hos os får du attraktive personaleforhold, herunder en god pensionsordning, sundheds- og tandforsikring samt andre fordelagtige personalegoder. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i vores team, hvor vi har et godt socialt og fagligt sammenhold.

 

Det primære arbejdsområde

Dit arbejdsområde som Mæglerassistent vil være at supportere og understøtte forsikringsmæglerne i deres arbejde med kunderne sammen med de øvrige Mæglerassistenter i teamet. Du vil derfor være i daglig dialog med både kunder og forsikringsselskaber for at finde de bedste løsninger, der passer til kundens ønsker og behov for forsikringsdækning. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Daglig supportering af kunder
  • Kontrol af forsikringspolicer, opkrævninger m.m.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af forsikringspolitikker, manualer, oversigter m.m.
  • Lettere skadebehandling
  • Forhandling/samarbejde med kunder og forsikringsselskaber
  • Bindeled mellem kunde og selskab
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudssammenligning, beslutningsoplæg mv. i samarbejde med den ansvarlig mægler og vores udbudsteam
  • Udarbejdelse af årsrapporter i samarbejde med ansvarlig mægler
  • Indhentning af fornyelsestilbud mv.
  • Deltagelse i og planlægning af implementering af nye kundeforhold og forsikringsprogrammer

 

Vores ønsker til dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har en forsikringsmæssig baggrund og måske allerede har bestået niveau 4 på forsikringsakademiet eller er i gang med uddannelsen. Vi ser gerne, at du har arbejdet som mæglerassistent og/eller har erfaring med lignende arbejde samt, at du trives med at arbejde selvstændigt.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat er fundet.

 

Yderligere oplysninger

Henvendelser vedrørende stillingen kan rettes til Segmentchef Offentlig, Mikkel Rytter på mikkel.rytter@howdendanmark.dk eller mobil 2532 3032

 

Ansøg her

Kontakt Info

Howden Forsikringsmægler
Dokken 10
6700 Esbjerg
Danmark Syddanmark