Erfaren byggeleder

Du ved at talent er godt at have, men erfaring er bedre på en byggeplads. Du forstår at en tidsplan er et redskab og vejen til målet ikke er lige. Du kan styre et team og et projekt sikkert frem i en verden af specialister, arkitekter, entreprenører, håndværker, bygherre og myndigheder, der alle vil projektet, men ikke nødvendigvis det samme. Kan du svare ja til ovenstående, er du den byggeleder vi er på udkig efter.

Det med småt 

Du har min. 5 års erfaring og helst 10 år inden for byggeledelse, gerne fra entreprenørbranchen – vi kan på den anden side tilbyde dig at bliver ansvarlig for byggeprojekter i størrelsesordenen 20-400 mio. kr.

OM STILLINGEN

Som byggeleder skal du kunne arbejde selvstændigt, men hos os står du aldrig alene med opgaverne. Vi sparrer altid med hinanden og bliver klogere i fællesskab. Hver dag.

Du bliver en del af en ingeniørvirksomhed, der prioriterer byggeledelse som et selvstændigt fagområde. Vi værner om vores medarbejdere og sørger for, at vores byggeledere løbende udvikler sig gennem efteruddannelse inden for økonomistyring, arbejdsmiljø, jura og forhandlingsteknik.

Som erfaren byggeleder ser du det som en spændende udfordring at stå i spidsen for store byggeprojekter på 20-400 mio. kr., udbudt i hoved- eller fagentreprise.

Som overordnet ansvarlig for at byggesagens aftaler overholdes, sikrer du, at samarbejdet med entreprenørerne og bygherre fungerer optimalt. Med din løsningsorienterede tilgang og empati skaber du tryghed og overblik gennem hele projektforløbet.  

Det er vigtigt for dig, at kommunikationen foregår respektfuldt og fokuserer på løsninger frem for personer.  

Du tager helt naturligt det overordnede ansvar for at: 

  • Bedømmelse af indkomne entreprenørtilbud  
  • Indstilling til bygherren  
  • Kontrahering med entreprenørerne  
  • Opstilling af byggeregnskab og økonomirapportering  
  • Opbygning og styring af rådgiverteamet på pladsen  
  • Planlægning og fordeling af opgaver mellem entreprenør, fagtilsyn, beboerkoordinator, drift m.m.  

VI TILBYDER DIG…

  • et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job
  • muligheden for at være med til at sætte retningen og skabe positiv udvikling ud fra dine kompetencer og ønsker. 
  • en virksomhed med en stolt tradition og med ingeniørkompetencer inden for alle traditionelle ingeniørdiscipliner.
  • en kultur, hvor vi støtter hinanden og løfter i fællesskab.

OM OS

DOMINIA- en del af Thranekær beskæftiger ca. 100 dedikerede medarbejdere, som arbejder med ingeniørrådgivning inden for byggeri. Vi ønsker kompetente fagfolk, der tager ansvar for at levere kvalitetsrådgivning til vores kunder. Vi har en flad organisation, hvor der er højt til loftet og plads til grin, og hvor vi skaber arbejdsglæden sammen.

 

Vi vægter et stærkt fagligt og personligt fællesskab højt. Vi har en personaleforening, der arrangerer flere årlige arrangementer, vi tager på studieture og har flere årlige fælleskurser. Vi tilbyder flekstid, hjemmearbejde, sundhedsordning samt frugt-, massage- og frokostordning.

 

Vi bygger for de professionelle bygherrer, og derfor skal vi levere rådgivning og byggerier, som får vores kunder til at vende tilbage til os igen og igen. Det gør de, når vi leverer den rigtig rådgivning på den rigtige måde – med fuld troværdighed.


Ansøg her

Thranekær Rådgivende Ingeniør
Ved Vesterport 6, 3.
1612 København V
Danmark Hovedstaden

Naheem Nawaz

Thranekær Rådgivende Ingeniøre

er etableret med et klar formål. Vi vil skabe en rådgivningsvirksomhed, hvor enkelthed, faglighed og værdiskabelse er fundamentet for alt vores arbejde. 


Thranekær er bygget som en partnerdrevet virksomhed, hvor faglighed og ansvar hænger sammen, og hvor beslutninger træffes tæt på opgaven. Vi tror på, at projekter bliver bedre, når de mennesker, der har kompetencen, også har ansvaret for projekter og kunder. 

{"street":"Ved Vesterport 6, 3.","city":"København V","state":"Hovedstaden","zip_code":"1612","country":"Danmark","latitude":"55.6749665","longitude":"12.5606788"}