Pedel med socialt hjerte
Dine hænder er skruet rigtigt på. Du nyder at tage dig af såvel de små som større opgaver i en byejendom midt i Kolding. Du har overskud til at have unge mennesker med på nogle af opgaverne. Måske har du tidligere arbejdet som pedel på en skole – måske er du håndværkeren, som har lyst til at kigge i en helt ny retning og arbejde færre timer
Taler vi om dig? Så synes vi, du skal søge den ledige 15 20 -timers stilling som social pedel hos Special Minds i Kolding. Din tiltrædelse bliver 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Vi er én blandt fire Special Minds-afdelinger, som hører til under Den Sociale Udviklingsfond. Hos Special Minds skaber vi uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge og voksne med autisme og lignende profiler. Special Minds Kolding er beliggende i midtbyen i gåafstand til tog og busser.
Jobbet som social pedel
Som social pedel bliver du den gennemgående figur i forhold til at tage hånd om de fysiske rammer. Vi er aktuelt i gang med en udvidelse, hvor vi får flere kvadratmeter, og det betyder, at du sammen med dine øvrige kolleger er med til at sørge for, at vi får organiseret os på bedste vis i hele huset. Du får ansvaret for reparationer og vedligeholdelse og deltager derudover i mindre bygge- og indretningsprojekter, som du er tovholder for. Samtidig er du med til at sikre, at der altid ser pænt og ryddeligt ud hos os.
Foruden varetagelsen af dine praktiske opgaver er det vigtigt, at du har en naturlig og inviterende tilgang til de unge. Opstår der en mulighed for at lade en ung indgå i en praktisk arbejdsopgave, er du den, der motiverer og vejleder.
Stillingen som social pedel er således for dig, der både har de rette håndværksmæssige forudsætninger, og som samtidig har empati, tålmodighed og nysgerrighed i mødet med vores elever og kandidater. Vi sørger for løbende at give dig viden om autisme, så du ved, hvordan du bedst muligt motiverer og skaber gode rammer for vores unge.
Stillingen er på 15-20 timer, som er placeret i dagtimerne.
Det får du:
Som pedel hos Special Minds Kolding kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:
Vi ser for os, at du:
Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:
Spørgsmål og ansøgning:
Ser du dig selv i stillingen som social pedel hos Special Minds Kolding, anbefaler vi dig at læse mere om Special Minds Kolding på https://specialminds.dk/kolding/
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte Laila Fiil, afdelingsleder, Special Minds Kolding på 2879 6041. Mail: lafi@specialminds.dk
Stillingen søges via nedenstående link senest den 23/5 – 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes den 28.5 fra kl.12.30
Special Minds Kolding
Slotsgade 10, 1. sal
6000 Kolding
Danmark Syddanmark
Special Minds hjælper gennem uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og lignende profiler til at lykkes med uddannelse og job.
Vi er etableret i 2008 og har i dag fire afdelinger i henholdsvis Aalborg, Silkeborg, Aarhus og Kolding.
I bestræbelsen på at skabe de bedst mulige indsatser, arbejder vi tværfagligt og metodisk nysgerrigt. Derfor tæller vores faggrupper alt lige fra lærere til pædagoger, psykologer, it-faglige, ergoterapeuter og arkitekter.
Special Minds er en socialøkonomisk virksomhed, og vi står også bag IT-virksomheden Special Minds IT, som målrettet ansætter IT-konsulenter med autismeprofil. Vi er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF), en nonprofit almennyttig fond med 30 afdelinger over hele Danmark, bl.a. socialøkonomiske virksomheder, botilbud og mentorordninger.