Livredder til Vandkulturhuset i DGI Byen


Vandkulturhuset er en del af Sportsafdelingen i DGI Byen, og vores fornemmeste opgave er, udover at have fokus på svømmehallen og dens gæster, at sikre alle vores gæster i Sportsafdelingen en god oplevelse, hvad enten de skal spille badminton, skal i svømmehallen eller skal til foreningsidræt.


Vi søger

To livreddere til fuldtidsansættelse (160,33 timer). Vandkulturhuset holder åbent de fleste af årets dage, og arbejdet bliver tilrettelagt efter en turnusplan – primært i hverdagene, men også i weekender og på helligdage.

 
Arbejdsopgaver

Som livredder er du er værten i svømmehallen der ved, hvornår gæsten har brug for en badering, hvad enten det er for sjov eller for alvor.


Dine daglige opgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte: 


  • Du fører opsyn med vores bassiner
  • Du koordinerer bassinfordelingen i løbet af dagen
  • Du fører opsyn med omklædnings- og brusefaciliteter
  • Du servicerer vores gæster i Sportsafdelingen
  • Du udfører godt værtskab og god service
  • Du er frontperson og ambassadør for positiv formidling af anlæggets faciliteter og retningslinjer
  • Du udfører dagligt rengøringsvedligehold i omklædningsrummene og ved bassinerne samt diverse serviceopgaver
  • Du assisterer i shoppen med salg af f.eks. billetter, badetøj, svømmehold og badmintonbaner
  • Ad hoc-opgaver

Om dig

Du har lysten til at skabe mere værdi for gæsterne gennem godt værtskab, service og højt engagement. Du brænder for gæstekontakt, har øje for rengøring og ikke mindst sætter en dyd i at være øjnene på kanten. Med et årligt besøgstal på mere end 350.000 gæster i Vandkulturhuset, er det vigtigt, at du kan lide at omgås mange mennesker hver dag.

 

Dine kvalifikationer 


  • Du er opmærksom og har fokus på gæsten
  • Du er selvstændig, men samtidig en udpræget teamplayer 
  • Du er pligtopfyldende og har et godt humør med let til smil
  • Har du allerede bestået erhvervslivredderprøven er det en fordel, men ellers klæder vi dig på, så du kan bestå de nødvendige prøver

Du har succes i jobbet, når du:

Formår at være vært/værtinde og få gæsterne til at føle sig velkomne og ventede samtidig med, at du er opmærksom på gæsterne i alle henseender, hvad enten det er i bassinområdet eller i omklædningsrummene.

 

Vi tilbyder


  • En varieret arbejdsdag i helt nye omgivelser
  • Et job, hvor din vigtigste funktion er at være livredder, men hvor du ved travlhed også er villig til at hjælpe i driften og være en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode
  • Grundig oplæring og livreddercertifikat
  • Et godt arbejdsmiljø med et stort team af dygtige kollegaer
  • En energisk arbejdsplads med et godt sammenhold, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag
  • Løn efter overenskomst med FOA

Ansøgning og ansættelsesstart

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om DGI Byen, så er du velkommen til at kontakte Teamleder CX & Sport Josephine Dolmer Skov via mail jds@dgibyen.dk eller People & Culture på job@dgibyen.dk

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgning, når vi har fundet de rette kandidater.

Send derfor gerne din ansøgning og CV allerede i dag via ansøgningsknappen. 

 

Vær opmærksom på, at vi kun behandler og besvarer ansøgninger, der er sendt via ansøgningsknappen ”Søg her”. Børne- og straffeattest skal foreligge ved ansættelse.

 

Ansættelsesstart: Løbende. Det aftales individuelt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

DGI Byen forbedrer sundheden og livskvaliteten for københavnerne. Livskvalitet starter med bevægelse – for fællesskab, samvær og sundhed. Som kollega i DGI Byen bidrager du til at befri potentiale, og du inspirerer til sunde vaner, god energi og større livsglæde. Vi vil skabe et kraftcenter for sundhed, og vi deltager i sundhedsdebatten på flere fronter, fx ved at støtte op om København som global sundhedshovedstad i 2030. DGI Byen er en unik arbejdsplads, hvor vi værner om stærke kollegaskaber og fremmer et kreativt og eksperimenterende udviklingsmiljø. Og så er DGI Byen et samlingspunkt for Københavns fritids- og sundhedsaktiviteter, kulturoplevelser, konferencer og kunstpauser. DGI Byen - Altid i bevægelse

Ansøg her
Ansøg her

Kontaktinformation

DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V
Danmark Hovedstaden

Josephine Dolmer Skov

Teamleder CX & Sport

People & Culture