Økonomimedarbejder søges til SOHO KONTORHOTEL

 

Hos SOHO Kontorhotel søger vi en engageret og struktureret medarbejder til vores økonomiafdeling. Stillingen er fleksibel og kan tilpasses den rette kandidat – uanset om du kommer med erfaring inden for økonomi og bogholderi, eller om du står i starten af din karriere og har ambitioner om at specialisere dig på området som økonomielev.

 

Om stillingen:

Du bliver en del af en mindre, velfungerende økonomiafdeling, hvor opgaverne favner bredt. Stillingen vil indeholde en række faste driftsopgaver, samt mulighed for faglig udvikling afhængigt af dine kompetencer, erfaring og interesse.

Dine arbejdsområder vil inkludere:

  • Daglig bogføring og håndtering af ind- og udbetalinger
  • Håndtering af kreditorer og finans
  • Kundeservice via telefon, e-mail og personlig kontakt
  • Diverse ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen
  • Deltagelse i lønadministration
  • Kontrakthåndtering

Oplæring og grundig introduktion til systemer og processer vil blive tilrettelagt i forhold til dine forudsætninger.

Vi søger en person, der:

  • Har interesse og forståelse for økonomiske processer
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Trives med både driftsopgaver og kundekontakt
  • Er ansvarstagende og pålidelig i opgaveløsningen
  • Evner at samarbejde bredt i organisationen og bidrage positivt til tværgående samarbejde

Tidligere erfaring fra lignende stilling er en fordel, men ikke et krav – vi værdsætter i lige så høj grad den rette indstilling og motivation for at lære.

Om os: 

SOHO Kontorhotel er ikke et helt almindeligt kontorfællesskab. Vi har siden starten i 2009 siden skabt inspirerende rammer for mere end 800 beboere fordelt på tre unikke lokationer i hjertet af København – to i Kødbyen og én i Klosterstræde. Her arbejder vi hver dag for at skabe et fællesskab, hvor idéer får grobund, og arbejdsliv føles som alt andet end arbejde.

 

Vi tilbyder:

Hos os bliver du en del af et stærkt og samarbejdsorienteret team med høj faglighed og 25 friske kollegaer i en organisation med flad struktur, sundhedsforsikring og ordnede pensionsforhold. Vi tilbyder en alsidig stilling med mulighed for udvikling, fleksibilitet, frokostordning og daglig forplejning, festlige arrangementer og sociale aktiviteter. 

 

Vil du vide mere? 

Kontakt regnskabschef Tine Hansen på telefon 8827 6410 eller mail th@soho.dk

 

Ansøgninger modtages udelukkende via Elvium.


https://app.elvium.com/da/positions/30330/c/applications/new