VKAREN.DK-REKRUTTERING søger kantbukkeoperatører til Exhausto A/S i Langeskov

 

Har du erfaring med betjening af kantbukkemaskiner – eller ønsker du at lære faget? Så er her muligheden for at blive en del af en virksomhed, hvor faglighed, trivsel og udvikling går hånd i hånd.

 

Jobbet

EXHAUSTO A/S oplever øget aktivitet og søger derfor to nye kollegaer til betjening af Salvagnini-kantbukkere. Opgaverne spænder fra bukning af små emner til større plader i tykkelser fra 0,5 mm til 3 mm.

Du vil få ansvar for din egen kvalitetskontrol ved brug af måleværktøjer og skal kunne læse og forstå arbejdstegninger. På sigt er det forventningen, at du selv kan programmere og opstille maskinen – hvis du ikke allerede har erfaring med dette.

Stillingen er på fuld tid (37 timer) og til fastansættelse.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af et fagligt stærkt og hjælpsomt team, hvor samarbejde og det sociale samvær prioriteres højt. Dine nærmeste kollegaer består af seks personer og indgår i et større produktionsteam på ca. 20 medarbejdere.

Hos EXHAUSTO A/S vil du opleve en nærværende og engageret leder med en åben dør, og en arbejdsplads hvor medarbejdernes trivsel vægtes højt – hvilket blandt andet ses i den høje anciennitet.

Du kan nyde din medbragte frokost i en veludstyret kantine eller tilmelde dig virksomhedens madordning for et fast månedligt beløb.

 

Din baggrund

Vi søger dig, der enten har erfaring med kantbukning eller en stærk motivation for at lære det. Måske har du en baggrund som industrioperatør, eller måske har du opnået dine kompetencer gennem praktisk erfaring fra metalindustrien.

Du vil få en grundig introduktion til både virksomheden, produktionen og de specifikke maskiner og programmer, så du bliver godt klædt på til jobbet.

 

Din person

Som person er du struktureret, selvkørende og har øje for kvalitet. Du er nysgerrig, lærenem og har en positiv og imødekommende tilgang til dine opgaver og kolleger. Vi ser gerne, at du er samarbejdsorienteret og trives i en uformel og faglig stærk hverdag, hvor man hjælper hinanden.

Da jobbet indebærer håndtering af plader i forskellige størrelser og tykkelser, er det vigtigt, at du har en god fysik. 

 

Virksomheden

EXHAUSTO A/S blev grundlagt i 1957 med udvikling af røgsugere som sin oprindelige kerneforretning. I dag er virksomheden en førende producent af ventilatorer og luftbehandlingsaggregater. EXHAUSTO A/S har base i Langeskov på Fyn og har siden 2016 været en del af den franske ALDES-koncern, som beskæftiger over 1.300 medarbejdere i næsten 60 lande.

Virksomheden har et stærkt fokus på udvikling og trivsel, og der arbejdes målrettet på at sikre høj faglighed gennem dialog og medarbejderinvolvering. EXHAUSTO’s mission er at levere bæredygtige ventilationsløsninger gennem stærke partnerskaber – for at sikre sundhed, komfort og et optimalt indeklima.

 

Ansøgning

VKAREN.DK-REKRUTTERING varetager rekrutteringsprocessen. Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV via linket i stillingsopslaget – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael H. Bielefeldt på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.


Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

 

Progress is in the air

Ansøg her

Virksomheden

EXHAUSTO A/S
Odensevej 76
5550 Langeskov
Danmark Syddanmark

EXHAUSTO A/S er professionel leverandør og samarbejdspartner indenfor ventilationsløsninger. Virksomheden udvikler og fremstiller produkter og systemer til komfortventilation. Målsætningen er at være blandt de absolut førende inden for området med fokus på høj produktkvalitet, meget høje virkningsgrader og dermed et energiforbrug, som sætter nye standarder for branchen.  


Læs mere om virksomheden på www.exhausto.dk

Kontaktperson

VKAREN.DK-REKRUTTERING
Lerchesgade 31
5000 Odense C
Danmark Syddanmark

Michael H. Bielefeldt

Rekrutteringskonsulent

70201512

{"street":"Odensevej 76","city":"Langeskov","state":"Syddanmark","zip_code":"5550","country":"Danmark","latitude":"55.3754928","longitude":"10.5540592"}