Boligorganisationen Tårnbyhuse søger en engageret projektlederassistent

 

Vil du være med til at udvikle gode boliger og stærke fællesskaber?

 

Hos Boligorganisationen Tårnbyhuse arbejder vi hver dag for at skabe trygge og velfungerende rammer for vores beboere – både nu og i fremtiden. Vi søger derfor en projektlederassistent, der kan støtte vores projektledere i gennemførelsen af vores mange projekter, som spænder lige fra klimaplaner, mindre renoveringsprojekter, rådighedskøkkener og badeværelser til helhedsplaner i vores afdelinger.  

 

Som projektlederassisten får du mulighed for at forandre, renovere og sætte dit præg på boligmassen i Boligorganisationen Tårnbyhuse og Tårnby Kommune i fremtiden.

 

 Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Koordinering og opfølgning på byggesager og renoveringsprojekter
  • Assistere med projektplanlægning, dokumentation og mødeindkaldelser
  • Bidrage til beboerdialog og involveringsprocesser
  • Udarbejde referater, rapporter og præsentationsmateriale
  • Administrative byggeopgaver og understøttelse af projektøkonomi

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektarbejde – gerne inden for byggeri, drift eller boligadministration
  • Gerne med håndværksmæssig baggrund
  • Er struktureret, initiativrig og god til at bevare overblikket
  • Trives med både administrative opgaver og kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag
  • Har gode IT-kompetencer – gerne i Office-pakken og evt. projektstyringsværktøjer
  • Kan formulere dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt

 

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med faglige udfordringer og stor variation
  • Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Fleksibel arbejdstid og en arbejdsplads tæt på offentlig transport i Tårnby
  • Moderne arbejdsplads i storkontor med fitness-rum og frokostordning.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen aflønnes efter overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for BL – Danmarks Almene Boliger og Faglig Puls eller Akademikerne alt afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. 

 

Arbejdstiden er 36,5 timer pr. uge ekskl. frokost. 

 

Er du interesseret i stillingen? Så send din ansøgning til Boligorganisationen Tårnbyhuse via ansøgningsmodulet på vores hjemmeside www.taarnbyhuse.dk senest fredag den 16.6 2025. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 26.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Thomas Damgaard Andersen på mail ta@taarnbyhuse.dk, som vil besvare mailen eller ringe tilbage.  

 

Kort om Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse blev grundlagt den 1.1.2011 og består i dag af cirka 3.600 boliger fordelt på 13 afdelinger. Alle afdelinger ligger i Tårnby Kommune indenfor en radius af 3 km. 

 

Boligorganisationens afdelinger er delt op i 4 driftsområder, hvor 24 medarbejdere har deres daglige gang. De daglige administrationsopgaver udføres af 25 ansatte på hovedkontoret på Amager Landevej 30, 1., 2770 Kastrup. 

 

Boligorganisationen lægger vægt på at yde alle beboere en god og personlig service og har til daglig en tæt beboerkontakt med beboere fra alle afdelinger.

Når du søger en ledig stilling hos Boligorganisationen Tårnbyhuse skal du være opmærksom på, at vi som dataansvarlig registrerer og indsamler oplysninger om dig. På vores hjemmeside www.taarnbyhuse.dk, kan du læse mere om hvordan vi behandler din ansøgning, og hvilke oplysninger vi indsamler, herunder hvilken praksis vi almindeligvis følger ved ansættelser.

 



Ansøg

Boligorganisationen Tårnbyhuse
Amager Landevej 30
2770 Kastrup
Danmark Hovedstaden

Thomas Damgaard Andersen

{"street":"Amager Landevej 30","city":"Kastrup","state":"Hovedstaden","zip_code":"2770","country":"Danmark","latitude":"55.637718","longitude":"12.617724"}