Studentermedhjælper til Danmarks førende deep tech-miljø


Vil du helt tæt på lovende og innovative startups og være ansvarlig for den daglige koordinering af Danmarks største mentorprogram for deep tech startups, hvor vi hvert år matcher mere end 70 startups med vores 120 erfarne mentorer? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

I DTU Science Park arbejder vi med deep tech-virksomheder i alle størrelser og inden for en bred vifte af teknologier. Det kan være green tech, medtech og hardware. Vores mentorprogram, DeepTech Mentoring, er et stort og anerkendt mentorprogram, hvor startups får hjælp til alle dele af at drive deres forretning. Som studentermedhjælper vil du få et unikt indblik i startups med banebrydende teknologier og deres udfordringer.

 

Dine opgaver vil primært være at:

  • Planlægge, koordinere og booke mentormøder.
  • Koordinere og samle op på matches mellem mentees og mentorer i tæt samarbejde med mentoransvarlig.
  • Udsende og indhente svar på evalueringer efter endte mentorforløb.
  • Være i daglig dialog på mail og telefon med både mentorer og mentees.
  • Planlægge og eksekvere seks årlige netværksmøder for programmets 120 mentorer i tæt samarbejde med mentoransvarlig.
  • Indhente og samle op på data fra mentorforløb.
  • Forskellige ad hoc-opgaver relateret til at skabe et stærkt community for deep tech-virksomheder. 

Hvad vi forventer af dig:

  • Du interesserer dig for startupområdet. 
  • Du arbejder selvstændigt og er struktureret.
  • Du er serviceminded, udadvendt og ikke bange for at stille spørgsmål.
  • Du er god til at opbygge relationer og er nysgerrig på mennesker.
  • Du er i gang med en kandidatuddannelse eller lignende. 

Du bliver en del af en attraktiv og dynamisk organisation

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en dynamisk organisation med ca. 70 dedikerede og alsidige medarbejdere. Vi er en arbejdsplads med stor respekt for hinanden, og vi har kvalitet og faglig stolthed i højsædet. Vi tager det hele menneske alvorligt og har en uformel omgangstone.

 

Du vil komme til at arbejde i et team med fem dygtige kollegaer i vores Community-afdeling med en ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer fordelt på tre dage.

 

Arbejdsstedet vil være både i Hørsholm og Lyngby.

Søg nu

Kontaktinformationer

DTU Science Park
Elektrovej 331
2800 Lyngby
Danmark Hovedstaden

Rikke Vous Særkjær

{"street":"Agern Allé 5A","city":"Hørsholm","state":"Hovedstaden","zip_code":"2970","country":"Danmark","latitude":"55.871915","longitude":"12.496705"}