Produktionschef til DGI Byen og Øksnehallen


Produktionschef til DGI Byen og Øksnehallen – skab flow og struktur i kulissen i Københavns mest levende eventhus 

Har du stærke kompetencer inden for storproduktion og driftsoptimering? 

Vil du være med til at sikre effektive køkkenleverancer i et hus, hvor gastronomien er med til at skabe bevægelse, værdi og fællesskab – på tværs af hele DGI Byen, i alle vores eventfaciliteter, fra vores 5-stjernede konferencecenter, Øksnehallen og til vores storkøkken. Så er det måske dig, vi leder efter. 

Du bliver den drivende kraft bag den daglige produktion, hvor der både skal tænkes i volumen, detaljer og logistik. Vi leder efter dig, der mestrer storproduktionens kompleksitet, og som samtidig har blik for optimering, kapacitet og fremdrift. 

Dine hovedopgaver: 

  • Sikre effektiv drift og produktion af større menuer og serveringer till store events, konferencer, fester og messer
  • Planlægge, koordinere og optimere produktionsflows og arbejdsgange i køkkenet 
  • Udvikle strukturer og systemer, der sikrer overblik, fremdrift og kvalitet 
  • Tæt samarbejde og dialog med vores Executive Head Chef og køkkenchefer i Øksnehallen og CPH Conference omkring leverancer og logistik samt indkøbsoptimering, lagerstyring og minimering af madspild 
  • Sikre overholdelse af fødevarestandarder, hygiejnekrav og interne kvalitetsmål 
  • Arbejde aktivt med kapacitetsplanlægning, ressourceoptimering og produktionslogistik – særligt i spidsbelastningsperioder 
  • Sikre en struktureret og proaktiv drift, der fører til følgeskab hos kollegaer i køkkenet 

Om dig: 

  • Du har solid erfaring med storproduktion fra catering, konference, kantine eller større køkkendrift 
  • Du arbejder struktureret, systematisk og har stærke planlægningsevner 
  • Du trives med at arbejde operationelt og løsningsorienteret – og tager ejerskab for din rolle 
  • Du har god teknisk og praktisk forståelse for produktionsudstyr, flows og kapacitet 
  • Du arbejder sikkert i IT-systemer og har eventuelt erfaring med produktionsstyringsværktøjer 
  • Du har ikke personaleansvar, men fungerer som drivkraft og støttefunktion i det daglige arbejde i køkkenet 
  • En stærk ledelsesrolle – uden personaleansvar – med operationelt ansvar, der evner at skabe følgeskab igennem en autentisk, nærværende og respektfuld tone 
  • Være en rollemodel og et forbillede for dine kollegaer og deltage aktivt i at implementere DGI Byens overordnede formål internt hos personalet samt igennem vores gastronomiske profil. 

 Vi tilbyder: 

  • En nøglerolle i en kompleks og spændende køkkenstruktur med store produktioner 
  • Mulighed for at sætte dit præg på produktionen i et hus med mange forskellige behov og formater 
  • Et tæt og professionelt samarbejde med engagerede fagfolk 
  • En arbejdsplads midt i København med fokus på udvikling, kvalitet og bevægelse 
  • En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel på en arbejdsplads, der er drevet af et højere formål – nemlig at skabe sundhed og velvære for byen og for vores kunder og gæster 
  • Du får en operationel vigtig rolle i et dynamisk køkkenmiljø i København. 
  • Sundhedsforsikring, konkurrencedygtige ansættelsesvilkår og gode arbejdsforhold 

Er du den rette? 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Executive Head Chef Colin Campbell på cec@dgibyen.dk eller Head of F&B Service & Event Steffen Salerni på sts@dgibyen.dk 

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor din ansøgning og CV allerede i dag. Vær opmærksom på, at vi kun behandler og besvarer ansøgninger, der er sendt via ”Ansøg her”. 

Ansættelsesstart: Start August 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om DGI Byen 

DGI Byen forbedrer sundheden og livskvaliteten for københavnerne. Livskvalitet starter med bevægelse – for fællesskab, samvær og sundhed. Som kollega i DGI Byen bidrager du til at befri potentiale, og du inspirerer til sunde vaner, god energi og større livsglæde. 

Vi vil skabe et kraftcenter for sundhed, og vi deltager i sundhedsdebatten på flere fronter, fx ved at støtte op om København som global sundhedshovedstad i 2030. 

DGI Byen er en unik arbejdsplads, hvor vi værner om stærke kollegaskaber og fremmer et kreativt og eksperimenterende udviklingsmiljø. Og så er DGI Byen et samlingspunkt for Københavns fritids- og sundhedsaktiviteter, kulturoplevelser, konferencer og kunstpauser. 

DGI Byen - Altid i bevægelse.

Ansøg her
Ansøg her

Kontaktinformation

DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V
Danmark Hovedstaden

Steffen Salerni

Head of F&B Service & Event

People & Culture