Er du vores nye Controllerassistent/bogholder?

Har du stærk talforståelse, god systematik og er du nysgerrig på ejendomsbranchen og har skarpe bogholder evner? Så har vi den perfekte stilling til dig!

Hos Taurus Ejendomsforvaltning oplever vi vækst, og søger derfor en controllerassistent/bogholder til vores finansteam på 30 medarbejdere. Du vil indgå i et mindre kunderelateret team, hvor samarbejde med kunden i fokus. Din daglige base bliver på vores hovedkontor i Aarhus C.   


Hvem er vi?

Vi er specialister i ejendomsforvaltning, drift og udlejning af investeringsejendomme. Vores kunder er professionelle aktører, som overlader administration og drift af deres ejendomme til os.

I Taurus vil vi gerne være den mest foretrukne arbejdsplads i branchen, hvorfor vi har stort fokus på vores medarbejdere, arbejdsmiljøet og kulturen.


Stillingen

Du vil som vores controllerassistent/bogholder være medansvarlig for kunder og ejendomme i tæt samarbejde med kontorets finansielle controllere, ejendomsadministratorer og øvrige kollegaer.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Bogføring og håndtering af workflow
  • Afstemninger af banker og konti
  • Deltagelse i rapportering i mindre omfang, herunder kvalitetssikring af korrekt data, tekst og sammenhæng             
  • Assistance ved aflevering af materiale, afstemninger og refusionsopgørelser
  • Kontakt til bank, kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Hos Taurus ønsker vi at møde dig, netop der hvor du er. Har du et ambitiøst ønske om personlig eller faglig udvikling, vil der være plads til dette, ligesom et ønske om øget fleksibilitet i hverdagen altid vil kunne imødekommes. Det vigtigste er, at du trives i dit arbejde og dine opgaver, og at vi sammen lykkes.


Hvem er du? 

Vi ser gerne, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse. Det kan også være du har erhvervserfaring fra lignende bogholderlignende stilling. Vigtigst af alt er dog, at du er motiveret for at arbejde med primært bogholderi og har en solid forståelse og interesse for tal, regnskab og økonomi. Du er desuden stærk i brugen af Excel og generelt i Office365 pakken.

Som person kan du genkende dig selv i følgende:

  • Grundig og præcis i din tilgang
  • Initiativrig og løsningsorienteret
  • Gode samarbejdsevner
  • Ansvarsbevidst og formår at følge opgaver helt til dørs
  • Gode formidlings- og kommunikationsevner

 

Det tilbyder vi dig 

Hos os får du et spændende og udfordrende job med selvstændigt ansvar og afvekslende arbejdsopgaver. Vi tilbyder et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed, frihed under ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på samarbejd, åben dialog og stærkt kollegialt fællesskab på tværs af teams og lokationer. Hos os har vi en kultur hvor der er højt til loftet, fokus på fællesskabet og hvor vi hjælper hinanden i mål.

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer med pensionsordning, barselsordning, sundhedsforsikring samt andre personalegoder som hjemmearbejde og mulighed for fleksible arbejdstider. Stillingen er beregnet til 37 timer.

Tiltrædelse: Snarest muligt
 
Ansøgning

Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder kandidater løbende og stillingen besættes når rette kandidat er fundet.

Har ovenstående vakt din interesse? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøg her

Kontakt

Taurus Ejendomsforvaltning ApS
Vestre Ringgade 26, 4.
8000 Aarhus C

Anne Sofie Hovgaard

Ansøg her