Politisk konsulent til Lægeforeningens regionale sekretariat i Aarhus
Har du politisk tæft, organisatorisk sans og styr på sekretariatsprocesser? Kan du se dig selv i et selvstændigt, udfordrende og afvekslende job, hvor du sammen med dedikerede læger arbejder for et endnu bedre sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye kollega i Lægeforeningen.
Din nye arbejdsplads
Du får din daglige base på Lægeforeningens kontor i Aarhus, hvor du sammen med en administrativ kollega og en piccoline skal være med til at understøtte den regionale formand og bestyrelse i deres arbejde i Lægeforeningen Midtjylland.
Du bliver samtidig en del af et regionalt team med kolleger i Kolding, Aalborg, Sorø og København. Da dine nærmeste kolleger og din leder har arbejdssted andre steder i landet, foregår en stor del af samarbejdet virtuelt – noget vi har gode erfaringer med.
I Aarhus indgår Lægeforeningen desuden i et kontorfællesskab med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Yngre Læger (YL) og Lægevagtsekretariatet.
Vores arbejdsmiljø er uformelt, ambitiøst og humørfyldt, og det håber vi, du vil bidrage til. Her har vi mulighed for at tilbyde dig at indgå i en fælles frokostordning.
Dine opgaver
Din primære opgave vil være at levere selvstændig og professionel sekretariatsbistand til den politiske interessevaretagelse på regionalt og kommunalt niveau. Du vil også være med til at arrangere til medlemsrettede aktiviteter i foreningen.
Konkret skal du bl.a.:
Da dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med Lægeforeningens regionale formand og de politisk valgte i bestyrelsen i Region Midtjylland, vil der forekomme møder uden for normal arbejdstid. Disse vil dog oftest være planlagt i god tid. Derudover vil du jævnligt deltage i møder i København.
Din profil
Vi forventer, at du lever op til de fleste af nedenstående beskrivelser
Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring fra en medlemsorganisation eller lignende.
Yderligere information
Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker i henhold til gældende husaftale med arbejdsgiverbetalt pensionsordning samt 7 ugers optjent ferie.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jeppe Berggreen Høj på telefonnummer 35 44 81 30.
Søg stillingen
Klik på ”Ansøg her” og upload din ansøgning, CV og dit uddannelsesbevis senest onsdag den 13. august 2025.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 34 og 2. samtalerunde i uge 35. Der vil blive gennemført en faglig case i forbindelse med 2. samtalerunde.
Forventet ansættelsesstart er den 1. oktober 2025.
Din ansøgning skal uploades via vores rekrutteringssystem for at komme i betragtning.
Lægeforeningen Midtjylland
Fredens Torv 3B
8000 Aarhus C
Danmark Midtjylland
Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.
Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.
Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.