Spil sammen med SPORT 24 OUTLET Herlev som vores nye sælger 

SPORT 24 OUTLET Herlev søger en fuldtidssælger på 37 timer, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser og bidrage til en energifyldt hverdag i butikken. 


Vi søger en profil med fart i benene og et stærkt merchandisergen - en person, der elsker at sælge varer, men som også har øje for inspirerende vareoplæg og visuel præsentation. Kan du skabe salgsfremmende eksponeringer og trives i en travl hverdag, så er du måske den rette. 


“Jeg gør ikke forskel på folk - men jeg kan lide at gøre en forskel for folk.” 

Kan du mon genkende dig selv i den sætning? Det håber vi. Her gør vi nemlig ikke forskel på vores kunder, men vi vil til gengæld gerne gøre en forskel for dem, så de let og billigt kan anskaffe sig præcis det sportstøj, de går og mangler - og gå fra butikken med en god oplevelse. SPORT 24 OUTLET lægger nemlig stor vægt på at sælge bevægeglæde og give kunden en rigtig god oplevelse i vores butikker. Salg er vigtigt, for det lever vi af, men den gode kundeoplevelse er vigtigere - og den leverer du. 


Vi håber, at du … 

  • har tidligere erfaring med at arbejde i butik - meget gerne indenfor sport. Men baggrunden er ikke vigtig, hvis du har viljen til at hjælpe kunder og kollegaer. 
  • har en naturlig sans for varepræsentation og butikseksponering. 
  • er bidt af en gal ketcher/hockeystav/golfbold/yogamåtte og kan lide det, du sælger. 
  • ser folk i øjnene og møder dem åbent med et smil - både kunder og kollegaer. 
  • er fleksibel og loyal overfor din arbejdsplads og vil hjælpe, når der er brug for det. 
  • har let ved at danne gode relationer, for den evne bruger vi hver eneste dag. 
  • er handlekraftig og ikke bange for at tage eget initiativ for at få alt det praktiske i butikken til at spille (vareeksponering, -opfyldning osv.). 
  • er måldrevet, dedikeret og konkurrenceminded. Vi vil nemlig så gerne drive SPORT 24 endnu længere sammen med dig. 
  • kan fremvise en straffeattest. Så er formalia også på plads 


Fair play på holdet 

Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 - også for dig! Du bliver en helt naturlig og vigtig del af det hold, der hver dag får butikken til at køre som smurt. Vi er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer, så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden. Og vi skal nok hjælpe dig med at komme godt i gang og introducere dig til produkterne og dine opgaver. Vi glæder os til at tage godt imod dig og gøre dig til en del af vores hold. Sammenhold og en god teamkultur er noget, vi går op i at skabe rammerne for. For det spiller jo bare bedst, når vi spiller sammen, ikke?


Sådan søger du 

Stadig interesseret? Spids den elektroniske blyant og send en ansøgning til os, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du ser dig selv hos os. Det er jo DIG, vi ansætter. Så hvem er du?


Ansættelse: 1. august 2025.

Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet. 


Ansøg her
{"street":"Herlev Hovedgade 37","city":"Herlev","state":"Hovedstaden","zip_code":"2730","country":"Danmark","latitude":"55.7218773","longitude":"12.4449841"}