Eventkoordinator
Jespers Torvekøkken er på en fantastisk vækstrejse - skal du med?
Vi oplever en støt stigende vækst i aktiviteterne på vores uddannelsessteder og ikke mindst i de tilhørende eventafdelinger. Vi søger derfor en kollega til vores eventafdeling på CBS, der hører under kantinedivisionen i Jespers Torvekøkken.
Koordinatorens primære arbejdsopgaver er ordregennemgang og -godkendelse og deraf følgende rådgivning, tilretning og evt. mersalg - primært via telefon og mailkorrespondance. Der vil også være en del detailplanlægnings- og koordineringsopgaver i forbindelse med afvikling af større arrangementer.
Koordinatoren lærer alle vores lokationer at kende i praksis som eventtjener. Dette understøtter arbejdet med at udarbejde ordrer, som vores gæster bliver glade for, og som vores kollegaer let kan arbejde ud fra.
Af andre opgaver kan nævnes udvikling og opdatering af salgsmateriale og vejledninger, udarbejdelse af diverse skilte og pamfletter, leverandørbestillinger af udstyr, blomster m.v., koordinering af interne events, ansvar for SoMe.
Hvad tilbyder vi?
Du tilbydes en stilling i en virksomhed, hvor det går stærkt, og hvor vi har en udpræget familie- og iværksætterkultur, højt til loftet og kort til beslutningerne. Du bliver en del af et dynamisk team med passionerede medarbejdere, der hver dag arbejder sammen om at nå fælles mål. Dit daglige arbejde bliver i tæt samarbejde med vores nuværende eventchef samt resten af teamet på campus.
Dine arbejdsopgaver
Din profil
🍍Hvad kan vi mere tilbyde? (advarsel: ananas i egen juice)🍍
Vi tilbyder sjove kolleger, et godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god og behagelig atmosfære i virksomheden. Vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder, lederniveauer og faglige kompetencer.
Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer for vores medarbejdere og deres familier, via vores Personaleforening.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Tina på mail: tien@torvekoekken.dk eller tlf. 38153906
Vi glæder os til at høre fra dig.💚
Ansøgningsfrist 31.07.2025
Om Jespers Torvekøkken
Hos Jespers Torvekøkken bliver du en del af et engageret team med mere end 800 kolleger, der hver dag tilbereder over 30.000 måltider til virksomheder, kantiner og events. Vi tror på frihed under ansvar, godt samarbejde og en arbejdsplads, hvor vi fejrer vores succeser sammen.
Vi tilbyder attraktive medarbejderfordele, herunder sundhedsforsikring, billigt fitnessabonnement og tandlægeforsikring, så du kan passe på dit helbred både på og uden for arbejdet.
Som B Corp-certificeret virksomhed tager vi ansvar for både mennesker og miljø. Vi arbejder med sæsonbetonede råvarer, reducerer madspild, bruger vindenergi og genanvender organiske materialer - alt sammen for at skabe en mere bæredygtig fremtid.
CBS Solbjerg Plads - Kantine
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg