Kvalitetssikringsassistent til spændende byggeprojekter


Er du bygningskonstruktør, -ingeniør eller lignende - og brænder for kvalitet og struktur? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en engageret og struktureret kollega til at styrke vores team i arbejdet med kvalitetssikring på vores byggeprojekter. Du vil spille en vigtig rolle i at sikre, at vores projekter lever op til de højeste standarder – både på kontoret og ude på byggepladsen.


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Assistere projektledere med planlægning og koordinering af kvalitetssikringsopgaver
  • Arbejde på spændende og betydningsfulde projekter over hele landet
  • Udføre kvalitetssikring på byggepladserne
  • Deltage i aflevering og dokumentation af det færdige arbejde
  • Arbejde efter gældende standarder – særligt DS 1140 (kendskab er en fordel, men ikke et krav)

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet bygningskonstruktør, -ingeniør eller har en tilsvarende baggrund
  • Enten er nyuddannet eller har nogle års erfaring – det vigtigste er, at du har gåpåmod og lyst til at lære
  • Trives med en kombination af kontorarbejde og praktisk arbejde på byggepladsen
  • Er struktureret, selvstændig og har et godt overblik

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag i en dynamisk og fagligt stærk afdeling
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar i takt med dine kompetencer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og fokus på samarbejde
  • Gode ansættelsesvilkår og mulighed for fleksibilitet i arbejdet

Lyder det som noget for dig? Så kontakt Bo Ammundsen på boa@mje.dk, +45 40 38 30 73.
 Vi glæder os til at høre fra dig!

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Bo Ammundsen

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.