SPS-medarbejder til HF
Vi søger en eller flere SPS-medarbejdere til støtte af vores elever med særlige behov, herunder fx. ordblindhed, ADHD, ADD og angst. Stillingen forventes at have et omfang på 30 timer pr. uge.
Støtten af elever kan foregå en-til-en og som støtte af flere elever på samme tid - både i og udenfor undervisningen.
Din baggrund
Vi søger en medarbejder, der er struktureret, kan lide at arbejde i et dynamisk undervisningsmiljø og har erfaring med at støtte unge mennesker.
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse, er ansvarsfuld og klar til at sætte vores elevers uddannelse og trivsel i centrum i et tæt samarbejde med et dedikeret team af lærere, studievejledere og andre støttepersoner.
Vi tilbyder
Til gengæld kan vi tilbyde dig et godt samarbejde med kolleger, der brænder for at give vores elever den bedst mulige uddannelse, pædagogisk og faglig sparring og masser af energi.
I forbindelse med den senest gennemførte MTU/APV skriver Aspekt R&D: ”MTU/APV på SCU er en af de mest pletfrie målinger, vi nogensinde har beskrevet. I sig selv er en gennemsnitskarakter, efter 7-trinsskalaen, på 10,3 for skolen som helhed en af de absolutte topscorere, og en samlet vurdering af skolens ledelse på 10,2 er meget usædvanlig. For begge spørgsmåls vedkommende har mere end hver fjerde medarbejder givet topkarakteren 12.”
Vi arbejder målrettet på at holde fast i et godt arbejdsmiljø og god trivsel med mulighed for bl.a. padel, kollega-keramik og korsang. Desuden er der mulighed for frokostordning. Hvis du ønsker at bidrage til at levere de bedste uddannelser og fastholde et rigtig godt arbejdsmiljø, er du meget velkommen til at sende en ansøgning.
Det praktiske
Ansættelsen sker med virkning fra 1. september 2025 eller snarest muligt. Der er både mulighed for fastansættelse og for tidsbegrænset ansættelse. Løn efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning med relevante bilag til os senest den 31. juli 2025 via linket.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rektor for HF Poul Baier, på pb@scu.dk.
SCU er en moderne uddannelsesinstitution, der tilbyder områdets største samlede udbud af uddannelser til unge og voksne. Vi tilbyder HHX, HF, VUC, EUD og EUX Business, og huser også HTX og Danmarks største 10. klassecenter.
Hos os går omkring 1.000 elever og kursister. Vi er innovative og dynamiske i vores tilgang til uddannelse og vil være blandt de allerbedste. Vi har gode rammer, et fedt studiemiljø, lækker kantine og omkring 125 engagerede medarbejdere ansatte, der brænder for vores fælles opgave. Udover at være blandt de bedste i landet til uddannelse er vi også blandt de bedste arbejdspladser i landet.