Er det tid til at finde nye udfordringer, tid til frisk luft under vingerne og tid til nye skønne kollegaer, så læs videre. Vi søger nemlig en sælger til vores professionelle håndværkerbutik på Hammerholmen. Men vi er ikke interesseret i hvem som helst. Vi er interesseret i dig, der kan bidrage til den fantastiske stemning og gode humør, der er kendetegnet for vores butik. Dig der er villig til at gå de ekstra skridt, der er nødvendige for, at vores kunder oplever en hel unik service og hjælpsomhed. Til gengæld har du altid fri lørdag og søndag.
Dine opgaver
Hvem er du?
For at kunne løse de opgaver, vi har til dig, skal du være fagligt velfunderet og kunne formidle din viden videre til vores kunder, så de har tillid til, at den løsning, du foreslår, er den rigtige. Du skal trives i en virksomhed med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden, og hvor kun fantasien sætter grænser for vores ideer og tiltag.
Hvem er vi?
XL-BYG Knud Larsen består af tre trælaster med over 100 ansatte, som samarbejder tæt for at få tingene til at lykkes. I disse år vokser vi hurtigt og har ansat flere nye kollegaer. Det betyder, at vi nytænker og udvikler os sammen med de nye, og derfor er der også plads til dig og dine ideer.
Vi er en veletablereret trælast med en lang historik i Hvidovre. Vi har kunder og projekter overalt på Sjælland, som vi får, fordi vi går hele vejen for dem.
Lad os høre fra dig
Kan du se dig selv i den rolle i vores virksomhed, så send fluks en kort ansøgning – brug knappen ANSØG HER – hvor du kort fortæller, hvorfor vi skal kalde dig til en uformel samtale.
Du er også velkommen til at kigge forbi og spørge efter Jesper Klinge, som kan fortælle dig lidt mere om jobbet.
XL-BYG Knud Larsen Professionel
Hammerholmen 8-16
2650 Hvidovre
Danmark Hovedstaden
Om os
XL-BYG Knud Larsen er en familieejet virksomhed med mere end 60 års erfaring med rådgivning og service til både private og professionelle kunder. Vi er kendetegnet ved at yde en ekstraordinær god service, hvor vi blandt andet skaffer de særlige produkter, som den enkelte kunde har behov for. Vi er ledende inden for bæredygtige byggematerialer og hjælper vores kunder på vej i forhold til at bygge mere bæredygtigt. Vi har en åben dialog med korte beslutningsveje og højt til loftet, og vi sætter pris på selvstændighed for den enkelte. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 100 medarbejdere fordelt på to lokaliteter i Hvidovre samt en i Roskilde.
Med ca. 100 forretninger og en samlet omsætning på 10 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have. XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder.