Chief Operating Officer

For dig, der kan indtage en helt central rolle i at udvikle og optimere driften på tværs af fire produktionssites – og bidrage til at realisere virksomhedens vækstambitioner. PGS Denmark leder efter en COO med både strategisk og operationel styrke.


 

Ledelse af forandringer og tværgående samarbejder


Som COO i PGS Denmark er du en del af ledelsen med CEO, CFO og salgsdirektøren – og du får det overordnede ansvar for Operations og Supply Chain. Du omsætter strategiske ambitioner til målbare resultater og spiller en nøglerolle i at definere og realisere PGS Denmarks retning gennem konkrete og målbare initiativer. Med en synlig og nærværende ledelsesstil sikrer du fremdrift, skaber sammenhæng og styrker samarbejdet.


Med synlig tilstedeværelse, er det dig, der:


  • leder og organiserer arbejdet inden for produktion i tæt samarbejde med Plant Managers
  • driver ansvaret for indkøb, logistik, lager og transport – med henblik på ensretning og optimering af processer 
  • gennemfører forbedringsaktiviteter med fokus på Operational Excellence og HMS gennem proaktive indsatser 
  • sikrer opfyldelse af KPI’er og målsætninger i overensstemmelse med PGS Groups strategi og standarder
  • i samarbejde med Maintenance Manager leder og udvikler rammerne for vedligehold og reservedele, så driftssikkerhed kontinuerligt understøttes.

Stillingen har base i Aulum og indebærer jævnlige besøg på de øvrige danske fabrikker i Karlslunde, Faxe og Vamdrup samt potentielt rejseaktivitet i Norden på sigt.


 

Visionær leder med eksekveringskraft


Du har en relevant teknisk uddannelse og minimum 5 års ledelseserfaring fra en produktions- og/eller supply chain-funktion – gerne i en international kontekst. Vi lægger desuden vægt på, at du:


  • er certificeret inden for LEAN og eller alternativt Six Sigma
  • har dokumenteret erfaring med forandringsledelse og udvikling af teams på tværs af lokationer
  • har praktisk erfaring med projektledelse og datadrevet optimering
  • er stærk i ERP, Excel og gerne brugen af Power BI
  • taler og skriver dansk og engelsk ubesværet og har en international forståelse, der matcher PGS Denmarks position som en del af en global koncern.

Du arbejder struktureret, analytisk og proaktivt – og du evner at engagere og skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og motiverende ledelse. Du er samtidig en kulturambassadør, der skaber sammenhæng og fremdrift.


 

En nøgleposition i en virksomhed i bevægelse


Som COO får du stor indflydelse på den fremadrettede udvikling af både organisation, drift og resultater. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor mennesker og processer udvikles med samme dedikation – og hvor kulturen er præget af ordentlighed, samarbejde og ambitioner.


Søg stillingen



PGS Denmark producerer og distribuerer træemballage – primært paller – til industrien. Virksomheden har 85 medarbejdere fordelt på lokationerne i Aulum, Karlslunde, Faxe og Vamdrup og omsætter for ca. 250 mio. kr. PGS Denmark er en del af den internationale PGS Group og arbejder målrettet på at styrke positionen som kundernes foretrukne leverandør i Norden. 


Læs mere her. 

Lokation & kontakt

PGS Denmark, Aulum
Drejervej 11
7490 Aulum
Danmark Midtjylland

Michael Reffstrup

Managing Partner

+4522771490

Sine Krabbe

Partner / Head of Research

+4525283662