Økonomimedarbejder med digitalt mindset og stærkt regnskabsteknisk fundament

Har du styr på både debitorer, kreditorer og refusioner og brænder du for at arbejde digitalt og effektivisere arbejdsgange? Så er du måske vores nye kollega i Lærernes a-kasses økonomiteam.

I Lærernes a-kasse er det vores kerneopgave at skabe tryghed for vores medlemmer igennem hele deres arbejdsliv. Vi står klar til give faglig støtte, være medlemmernes sikkerhedsnet og sparringspartner. Vi udbetaler ikke bare dagpenge til tiden, men giver også målrettet rådgivning, karrieresparring og værktøjer, der kan hjælpe medlemmerne i deres næste skridt.

Dine vigtigste arbejdsopgaver 

Vi søger en selvstændig og detaljeorienteret økonomimedarbejder, som kan tage ansvar for håndtering af vores ydelsesgældsposter samt afregning, afstemning og indberetning til STAR og øvrige myndigheder.  Du skal have et digitalt mindset og være vant til at effektivisere med hjælp af automatiseringer og digitale løsninger. Arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Håndtering af debitorer (ydelsesgældsposter), herunder rykkerprocedurer, renteberegninger, aconto udbetalinger og indberetning/afregning til Gældsstyrelsen.
  • Afregning, afstemning og indberetning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), fx fejludbetalinger, refusion, samkøringsgæld.
  • Sikre korrekte udbetalinger i forbindelse med kasseansvar.
  • Løbende bogføring i Business Central.
  • Administration og betaling af kreditorer og manuelle betalinger i Continia.
  • Afstemning af konti (debitorer, bank, LG-lån).
  • Bidrage til årsregnskab og refusionsregnskab til STAR.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse, fx finansøkonom, kontoruddannet med speciale i økonomi eller tilsvarende.
  • Tænker digitalt og bidrager til smartere måder at arbejde på. Du ser muligheder i forandringer.
  • Har lysten til at lære om a-kasse sagsbehandling og lovgivning.
  • Har erfaring med kreditor- og debitorprocessen og har et solidt regnskabsteknisk fundament.
  • Arbejder proaktivt og sikrer høj datakvalitet i betalinger og registreringer.
  • Du arbejder ansvarligt og selvstændigt med et stort overblik. Selvstændighed er vigtigt, da det alene er dig, som har ansvaret for vores ydelsesgældsposter og de øvrige opgaver. Ansvarlighed er vigtigt, da afregning, afstemning og indberetning til myndighederne har deadlines, som skal overholdes.
  • Gennemfører veldokumenterede afstemninger og er god til at identificere og forebygge systematiske fejl.
  • Har indsigt i refusionsprocesser og diverse indberetningsflows til det offentlige og kan gennemskue og håndtere fejludbetalinger.
  • Arbejder struktureret med fokus på kontrol, dokumentation og revisionsklarhed.
  • Gerne erfaring med Business Central og Continia.
  • Trives i tværfaglige samarbejder og har lyst til at bringer din viden i spil på tværs af a-kassen.

 

Vi er et fællesskab, der hjælper hinanden

I Lærernes a-kasse arbejder vi for medlemmerne, og hjælper hinanden til at løse problemstillinger på tværs af teams. Hverdagen i Lærernes a-kasse bygger på faglighed, respekt og kollegial støtte. Vi ser hinandens styrker, hjælper hinanden og er nysgerrige på hinandens erfaringer. Det gør os stærkere sammen.

Du får arbejdsplads i Kompagnistræde lige ved Rådhuspladsen og Metroen. Sammen med omkring 80 dygtige og engagerede kollegaer er du dagligt med til at gøre en forskel for vores medlemmer. Vi har et godt arbejdsklima med høj medarbejdertilfredshed og er positive over for ønsker om kompetenceudvikling. Vi er en røgfri arbejdsplads.

I økonomiteamet er der udover dig to kollegaer. Økonomiteamet er organiseret i administrationsafdelingen, hvor vi har ansvaret for økonomi, IT, Kommunikation, HR, Medlemsservice (callcenter). Vi er 14 kollegaer i Administrationen. I teamet håber vi på at finde en kollega, som er engageret, arbejder med høj energi, er nem at begejstre, med på at videndele og gøre hinanden bedre.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vh. Heidi Olsen, administrationschef

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 7. september.

1. samtale er den 19. september og 2. samtale holdes den 24. september. Tiltrædelse 1. november 2025. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte administrationschef Heidi Olsen.

Lærernes a-kasse ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår for forsikringskonsulenter - HK-overenskomst. Den overenskomstmæssige løn er reguleret til mellem løntrin 33-44 (løntrin 33 er p.t. 33.843,92 kr. på 37 timer), dertil kommer et tillæg på 1.195 kr., fritvalgsordning på 8,83% og arbejdsgiverbetalt pension på 18%. Arbejdstiden er 37 timer inkl. pauser, men det er også muligt med deltid, dog min. 30 timer.

Om Lærernes a-kasse

Vi er den faglige a-kasse for lærere, undervisere og vejledere. De nyuddannede, folkeskolelærerne, børnehaveklasselærerne, voksen- og ungdomsunderviserne, lærerne ved de frie grund- og efterskoler, AMU-centre, FGUer og institutioner for specialundervisning. Vi har ca. 69.000 medlemmer og kontorer i København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg.

I Lærernes a-kasse er det vores kerneopgave at skabe tryghed for vores medlemmer igennem hele deres arbejdsliv. Vi står klar til give faglig støtte, være medlemmernes sikkerhedsnet og sparringspartner. Vi udbetaler ikke bare dagpenge til tiden, men giver også målrettet rådgivning, karrieresparring og værktøjer, der kan hjælpe medlemmerne i deres næste skridt. 

Vi udvikler os sammen med vores medlemmer og det arbejdsmarked, de er en del af. I tæt samarbejde med de faglige organisationer arbejder vi for et dagpengesystem baseret på tillid og faglig indsigt.

Ansøg her
Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

Lærernes a-kasse
Kompagnistræde 32
1208 København K

Heidi Olsen

{"street":"Kompagnistræde 32","city":"København K","state":null,"zip_code":"1208","country":null,"latitude":"55.6765601","longitude":"12.5736807"}