Driftsleder til TAMU Øst
Driftsleder søges til TAMU Øst, med afdelinger på Sjælland og Fyn
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) søger en driftsleder, der vil være med til at drive 2 af vores 4 afdelinger i TAMU Øst, beliggende i Lejre, Jyderup, Vordingborg og Odense.
Stillingen
Til stillingen søges en erfaren og ambitiøs driftsleder, der har lysten og energien til at drive 2 forskellige afdelinger, med i alt 26 ansatte, i tæt samarbejde med vores afdelingsleder. Arbejdet omfatter blandt andet at sikre den daglige drift på uddannelsesområderne, herunder tilgangen af ordrer, samt sikre at levering og kvalitet er i overensstemmelse med kundens forventning. Derudover indeholder stillingen også ansvaret for vedligeholdelse af afdelingernes bygninger, samt vedligeholdelse af dertilhørende maskiner og biler.
Vi søger en person, der har mod på at lede et mangfoldigt team af medarbejdere, og samtidigt kan agere operationelt i en hverdag med mange bolde i luften. Den rette person kan samarbejde på tværs af organisationen med de øvrige 3 driftsledere, for at sikre en smidig drift, og samtidigt arbejde selvstændigt og effektivt, når hverdagen kræver agilitet.
TAMU - Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse
TAMU er en landsdækkende uddannelse med jobgaranti, baseret på reelle produktions- og serviceydelser. Vi uddanner socialt udsatte unge mellem 18 og 30 år, inden for transport, bygningsservice, naturbrug, turisme, kantine, metalindustri, rengøring og ejendomsservice, der alle er pædagogisk funderet i konsekvenspædagogikken.
Vi består af i alt 7 afdelinger, hvor TAMU for nyligt har åbnet en afdeling i Lejre og Jyderup, som er to spændende projekter, hvor du vil skulle være med til at renovere, i samarbejde med den anden driftsleder i øst, og herigennem give en masse faglig læring til TAMU’s elever.
TAMU Øst ledes af et ledelsesteam, bestående af 1 uddannelseschef, 2 afdelingsledere og 2 driftsledere. Ledelsesteamet varetager personaleledelse, pædagogisk ledelse, uddannelsesledelse og driftsledelse.
Vores nye driftsleder vil få til opgave at være:
Vi forventer at vores nye driftsleder:
Vi tilbyder
Vi tilbyder en hverdag hvor ingen dag ligner den næste. Vi vægter faglig såvel som personlig udvikling højt, og igennem stillingen vil der således både være rig mulighed for at vokse som leder samt at sætte sit eget præg på arbejdsopgaverne.
Løn og pension
Løn og pensionsforhold er fastlagt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Stillingen er omfattet af aftalerne om Ny Løn.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 24. september 2025. Stillingen kan tiltrædes fra oktober/november 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse når den rette kandidat er fundet.
Ansøgning sendes til direktør, Peter Kastholm, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, via Elvium.
Forespørgsel vedrørende stillingen kan rettes til direktør, Peter Kastholm på tlf. 26749987 eller uddannelseschef, Rie Rohde på tlf. 24236275.
Yderligere information kan ses www.tamu.dk
TAMU Odense
Rytterkasernen 13
5000 Odense C
Danmark Syddanmark
TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse for 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Efter endt TAMU-uddannelse er eleverne klar til et rigtigt job. Du kan læse mere om TAMU på vores hjemmeside på TAMU.dk