Supply Chain Manager
Driver du i dag Supply Chain i en produktionsvirksomhed, men savner du udfordringer og muligheden for at være med til at løfte indkøb, logistik og produktionsplanlægning til et nyt niveau?
Motiveres du samtidig af at samarbejde med og udfordre større internationale leverandører og kunder?
Så er du måske vores nye kollega og nye Supply Chain Manager.
Hvad bliver du en del af?
Mekoprint er en innovativ familievirksomhed, der har oplevet vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt i fire divisioner, hvor du bliver en del af Mekoprint Graphic Electronics i Støvring. Vi fremstiller kundespecifikke komponenter til større internationale elektronik-, industri-, og medicinalvirksomheder som f.eks. Grundfos, Ambu, Siemens, Miele, Linak, Husqvana mfl.
Som underleverandør er vi afhængige af de produktløsninger, som vores kunder specificerer for os, og af at vores kunder får afsat deres produkt. Det skaber en vis kompleksitet i vores supply chain, derfor er rådgvining, kvalitet, leveringspræcision og bæredygtighed afgørende for os.
Supply Chain spiller også en vigtig rolle for vores kundetilfredshed og interne produktivitet, som vi dagligt forsøger at forbedre inden for rammerne af IATF-certificering.
Din succes bliver målt på, at udviklingen og eksekveringen af divisionens Supply Chain effektivitet understøtter vores internationale fokus og strategi om at være markedsledende i Europa. Eksekveringen skal desuden ske med fast blik på vores firedobbelte bundlinje, som vi ønsker balancerer mellem økonomisk vækst, trivsel, kundetilfredshed og bæredygtighed.
Du bliver en del af divisionsledelsen og leder for 8 erfarne kolleger, der arbejder i teams omkring planlægning og disponering, indkøb og Warehouse management.
Om jobbet
At vi er en ordreproducerende virksomhed, stiller store krav til et stærkt kapacitetsoverblik, en effektiv planlægning og et lean flow gennem fabrikken baseret på digitalt forankrede og standardiserede løsninger i hele vores supply chain. Det bliver én af dine vigtigste opgaver at lede og optimere denne proces.
Dine øvrige ansvarsområder bliver:
Samarbejde er et konkurrenceparameter hos os. Du vil derfor skulle løse opgaverne i tæt samarbejde med det øvrige lederteam i divisionen med udgangspunkt i en prioriteret handlingsplan og vores overordnede vækststrategi.
Hvem er du?
Vi søger dig, der kan balancere mellem strategisk overblik, metode og købmandskab. Du har tidligere erfaring med ledelse af en supply chain funktion fra en produktionsvirksomhed, og kan se dig selv arbejde med løbende forbedringer i en vækstvirksomhed, hvor nysgerrighed og høje ambitioner driver værket.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Hvis du samtidig kan genkende din personlighed i ord som ordentlig og ambitiøs, vil du passe godt ind i vores kultur.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får en attraktiv stilling i en dynamisk produktionsvirksomhed, som er i konstant udvikling. En arbejdsplads hvor der er plads til at have det sjovt, samtidig med at der bliver arbejdet seriøst med opgaverne.
Vi vil lægge os i selen for at skabe et miljø, der kan få dig til at sprudle som den imødekommende og initiativrige leder, du er.
Vi stiller krav til vores ledere. Derfor vil vi sammen med dig gøre vores ypperste for at sikre, at du som leder har et godt fundament til at kunne udføre god ledelse.
Vi er kendt for at være en virksomhed, hvor det er muligt at få et stort ansvar og frihed til at kunne balancere arbejdsliv og privatliv.
Vil du vide mere?
For yderligere uddybning af stillingen kan du kontakte Divisionsdirektør, Morten Lundgreen, på mail: mel@mekoprint.com eller på telefon +45 5118 8051
Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Ansøgning
Upload din ansøgning og CV via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest 21. september 2025. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter så snart vi møder den rigtige kandidat.
Mekoprint Graphic Electronics
Hermesvej 4
DK-9530 Støvring
Danmark Nordjylland
I Mekoprint er samarbejde og nysgerrighed afgørende for vores succes. Vi kombinerer avanceret teknologi og teamsamarbejde med ambitionen om at skabe løsninger, der leder nye veje for og med vores kunder.
Vil du være en del af en stor international vækstvirksomhed, der samtidig har benene solidt placeret i den jyske muld?
Trives du med at arbejde i mindre teams, hvor tæt samarbejde, faglig stolthed og innovation er nøgleord for at lykkes?
Så send en ansøgning til os, og lad os måske lede nye veje for fremtiden sammen.
Mekoprint er en international udviklings- og produktionspartner med speciale i kundetilpassede elektroniske og mekaniske komponentløsninger til krævende industrier. Med over 70 års erfaring og dyb specialistviden leverer vi innovative løsninger, der understøtter vores kunders behov – med fokus på kvalitet, skalerbarhed og fremtidssikrede løsninger.
Vi bruger vores nysgerrighed og gode teamsamarbejde til hver dag at skabe værdi for og med vores kunder. Som medarbejder, kunde eller samarbejdspartner vil du opleve et ligeværdigt og engageret samarbejde, hvor vi aktivt udfordrer status quo og søger at lede nye veje.
Vores styrke ligger i kombinationen af kompetencer og knowhow – bakket op af 40 produktionsteknologier, 15 lokationer i Danmark, Sverige, Polen, Ukraine og Serbien samt et globalt netværk af mere end 20 produktionspartnere. Ligesom vi investerer langsigtet i teknologi og bæredygtige løsninger, fokuserer vi på at sikre og øge medarbejdertrivsel gennem nærværende og handlekraftig ledelse.
Se mere på vores hjemmeside
Er du nysgerrig på Mekoprint? Du er altid velkommen til at følge os på sociale medier