MERCHANDISE PRAKTIKANT


Vi søger en Merchandise Praktikant til vores hovedkontor i Silkeborg med opstart i januar 2026.

Så er du i gang med en uddannelse inden for markedsføring, kommunikation eller lignende, så læs med her.

 

Arbejdsopgaverne

Du kommer i din praktikperiode til at være tilknyttet SPORT 24’s Team B2B afdeling, som en del af vores Merchandise team. 

Merchandise teamet består af 3 personer, som hjælper nogle af landets største klubber og virksomheder med skræddersyede løsninger, der styrker deres brand og identitet.   

Opgaverne vil blandt andet bestå af:


  • Deltage på møder med klubber og virksomheder
  • Projektkoordinering – fra bestilling af merchandise hos leverandøren til tryk og levering
  • Udvælgelse og evt. design af merchandise-produkter
  • Planlægge og koordinere markedsføring rettet mod forskellige klubber
  • Salgsanalyser og optimering
  • Ad hoc opgaver

 

Vi sammensætter opgaverne ud fra din profil og dine interesser, og du har samtidig også mulighed for selv at påvirke retningen i løbet af praktikperioden

 

Hvem er du? 

  • Du elsker fodbold og drømmer om at arbejde med merchandise til superligaklubber
  • Du har interesse for markedsføring
  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Du tager ejerskab på dine opgaver
  • Du er analytisk og kan regne den ud

 

Forløbet tilpasses efter dit studies retningslinjer, men vi vil gerne have dig med på holdet i 5-6 måneder. 

Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis morgenmads- og frokostordning, hyggelige personalearrangementer og gode personalepriser på køb af sportstøj og -udstyr. 

Du kan læse mere om vores praktikprogram på www.sport24.dk/bliv-praktikant.  

 

Om os

SPORT 24 er en danskejet, landsdækkende sportskæde med hovedkontor i Funder ved Silkeborg. 

SPORT 24 består af SPORT 24 butikker og OUTLET butikker i hele Danmark, en stærk webshop, vores TEAM & BUSINESS division, franchisetagere samt udviklingsorienterede samarbejdspartnere.

 

Ansøg nu

Vi kalder til samtaler løbende, så søg hurtigst muligt. Opslaget fjernes, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ronja Madsen på rma@sport24.dk.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg her
{"street":"Skærskovgårdsvej 7","city":"Silkeborg","state":"Midtjylland","zip_code":"8600","country":"Danmark","latitude":"56.1465901","longitude":"9.4457821"}