Hvordan vil du som Arbejdsmiljøleder omsætte regler og planer til praksis og gøre arbejdsmiljø til en naturlig del af hverdagen på byggepladsen?

Hos M.J. Eriksson leder vi efter en engageret og struktureret arbejdsmiljøleder til at stå i spidsen for vores arbejdsmiljøindsats på vores byggeri-, infrastruktur-, og anlægsprojekter på Sjælland og i Hovedstadsområdet.


 Som Arbejdsmiljøleder hos M.J. Eriksson vil du gå forrest, ude på byggepladsen, i den daglige dialog med kollegaer og underleverandører, og sikre at arbejdsmiljøarbejdet på vores projekter altid lever op til gældende lovgivning, interne standarder og de højeste sikkerhedskrav. Du bliver et centralt bindeled mellem projektledelse, byggeledelse, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere og ansvarlig for at vi leverer sikkerhed, kvalitet og medarbejdertrivsel i særklasse.

Centrale opgaver som Arbejdsmiljøleder vil inkludere; 

  • Udarbejdelse og implementering af Arbejdsmiljøplaner / PSS / APV / risikovurderinger: Fra tilbuds- og planlægningsfase til aflevering. F.eks. at sikre, at projektet har en færdig PSS inden opstart, og at risikovurderinger opdateres, når forholdene ændrer sig (fx nye entrepriser, arbejdshøjde, tunge løft).
  • Daglige byggepladsrunderinger og sikkerhedstjek: identificere potentielle risici (f.eks. faldsikring, trafik på pladsen, tung maskintransport, arbejder ved støj og vibration) og sikre, at korrigerende handlinger gennemføres.
  • Opfølgning på ulykker, nærved-ulykker og skader: Indsamle data, analysere årsager og udvikle korrigerende tiltag, sikre at læring deles med alle relevante parter (medhjælpere, entreprenører, formænd m.fl.).
  • Tilsyn og koordinering med underentreprenører og leverandører: Sikre, at de efterlever vores krav til arbejdsmiljø, at deres oplæring / instruktion er dokumenteret, og at deres PPE (personligt værneudstyr) lever op til standarden.
  • Myndighedskontakt: sikre at arbejdsmiljøet overholder gældende regler (Arbejdstilsynet, lokal lovgivning), herunder notifikationer, godkendelser og eventuelle påbud.
  • Systematisk arbejdsmiljøledelse: Drive og udvikle interne styrings- og rapporteringssystemer, audit-systemer, brug af ledelsesinformation, KPI’er for sikkerhed (fx antal ulykker, tæt-på hændelser, fraværsdage pga. arbejdsskade), sikre korrekte ledelsesgennemgange.
  • Uddannelse og træning: Sikre at alle relevante medarbejdere har de nødvendige certifikater, kompetencer og træning (ex. byggepladsleder AM-roller, SR-roller, håndtering af farlige stoffer, køre- og løftecertifikater etc.).
  • Psykisk arbejdsmiljø og trivsel: Skabe dialog om arbejdsbelastning, stress, mobning, støj, samarbejde, sikre at trivsel og mentale risici får plads i arbejdsmiljøopgaverne.

Er du vores nye kollega?

Dygtige Arbejdsmiljøledere hos MJE har mange forskellige faglige baggrunde. Det vigtigste for os er, at du har en god forståelse for vores praksis og den hverdag vores medarbejdere bevæger sig i. Og at du kan kombinere din faglige viden og forståelse for vores projekter og sikre at vi lever op til arbejdsmiljøreglerne både internt og eksternt.

Faglige og personlige kvalifikationer; 

  1. Arbejdsmiljø viden: Uddannelse inden for arbejdsmiljø eller baggrund som byggeleder/ingeniør med supplerende arbejdsmiljøuddannelse. F.eks. Faglig certificering og arbejdsmiljøviden vil være afgørende for at lykkedes i rollen.
  2. Industri kendskab: Erfaring med arbejdsmiljøledelse fra bygge- og anlægsbranchen (større projekter, maskiner, komplekst terræn) vil være en klar fordel i denne rolle for hurtigt at kunne indgå i vores projekter og skabe værdi.
  3. Systematisk arbejdsmiljøledelse; Du kan holde overblik og udføre audits, KPI’er, rapportering og opfølgning.
  4. Kommunikation: En god arbejdsmiljøleder i MJE er i stand til at kommunikere klart og troværdigt med alle fra håndværkere til bygherre.

Det praktiske:

Som Arbejdsmiljøleder bliver du en del af et kollegialt fællesskab med positiv energi, højt fagligt niveau og specialiseret viden. Du vil have projektansvar og være tilknyttet vores afdelinger på Sjælland og i Hovedstadsområdet og kan forvente stor del af arbejdstiden vil veksle mellem at være til stede på vores byggepladser og projektkontorer. 

Løn og vilkår efter kvalifikationer

Ansøgning og ansøgningsfrist: Du behøver ikke skrive en motiveret ansøgning men inkluder gerne en kort tekst i dit CV eller separat omkring dit faglige fokus og baggrund, motivation for stillingen og andet relevant information så vi hurtigt kan få et indtryk af din motivation for rollen.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. 

Kontakt: Har du spørgsmål, så ring eller skriv til HR Partner Tina Due Andersen på e-mail: tan@mje.dk eller tlf. +45 31662785 mandag til fredag kl. 8.00 – 15.00. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Jens Rasmus Nielsen

Projektchef Sjælland

+4560345467

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.