Driftskoordinator med fokus på forsikringssager søges til Taurus Ejendomsforvaltning
Motiveres du af at skabe overblik, sikre fremdrift og følge opgaver helt til dørs? Har du erfaring med at håndtere forsikringssager – fra anmeldelse til afslutning – og trives du med at yde en professionel service overfor kunder, lejere og samarbejdspartnere? Så kan det være dig, vi leder efter.
Stillingen og ansvarsområder
Vi oplever en stigende mængde administrative arbejdsopgaver indenfor Technical Services og søger derfor en administrativ medarbejder, der skal styrke de administrative processer i afdelingen – særligt indenfor forsikringssager.
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at forsikringssager på vores kunders ejendomme håndteres effektivt, korrekt og bliver afsluttet på en tilfredsstillende måde. Samtidig vil du have en vigtig rolle i den daglige Driftssupport, hvor du er i tæt kontakt med både lejere og eksterne samarbejdspartnere.
Du vil i høj grad få mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag og arbejdsopgaver. Vi leder derfor efter en kollega, der er omstillingsparat og fleksibel i sin arbejdstilgang og som har et skarpt blik for udvikling og effektivisering.
Dine primære ansvarsområder vil være:
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, gerne indenfor ejendoms- eller forsikringsbranchen og at du har arbejdet med driftssystemer, eksempelvis DaluxFM.
Med udgangspunkt i stillingens arbejdsopgaver, er det nødvendigt, at du har detaljesans og kan arbejde struktureret i en hverdag fyldt med mange forskellige opgaver.
Som person og kollega sætter vi pris på, at du:
Vigtigst af alt er dog, at du er motiveret for arbejdet og går til opgaven med et positivt sind og stort drive.
Om Taurus
Hos Taurus får du et spændende og udfordrende job med selvstændigt ansvar og afvekslende arbejdsopgaver. Vi tilbyder en dynamisk, alsidig og social arbejdsplads i et charmerende kontormiljø med gode kollegaer og en uformel omgangstone. Vi bestræber os desuden på at være en arbejdsplads, der er præget af tillid og frihed samt en god og konstruktiv dialog på tværs af organisationen.
Sociale aktiviteter og et tæt socialt sammenhold er et stort kendetegn for vores kultur i Taurus. Dette ses både i form af den aktive personaleforening, større firmafester og personale-arrangerede aktiviteter som vi gerne ser, at vores nye kollega ligeledes værdsætter samt bidrager til.
Hvad tilbyder vi?
Du vil i perioder kunne forvente 1-2 månedlige rejsedage til vores kontor på Sjælland, hvor flere af dine fremtidige kollegaer i Technical Services har sin daglige gang.
Ansøgning
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Send os derfor gerne din ansøgning og CV snarest.
Spørgsmål om stillingen kan stilles til Teamleder Bella Krabbe tlf: +45 24 77 10 71, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.
Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Taurus Ejendomsforvaltning, Aarhus
Vestre Ringgade 26, 4.
8000 Aarhus C
Danmark Midtjylland