Customer Service-medarbejder med fokus på eksport og ordrehåndtering

Lightera Denmark ApS søger en administrativ medarbejder til vores kommercielle afdeling med opgaver inden for kundeservice, eksport og ordrehåndtering.

Dit nye spændende job

I Customer Service får du en central rolle i at sikre en effektiv ordrehåndtering og høj kundetilfredshed. Du koordinerer kundeordrer og leverancer og følger op på processen fra ordre til levering i samarbejde med både kunder og kolleger.


Du får ansvar for dine egne opgaver og mulighed for at tage initiativ og bidrage til projekter. Hverdagen kræver, at du kan håndtere flere opgaver sideløbende og er nysgerrig på nye løsninger.


Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Modtage, kontrollere, placere og planlægge kundeordrer i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Sikre korrekt og effektiv ordrehåndtering samt følge op på leverancer.
  • Arbejde med trade compliance som en naturlig del af hverdagen i samarbejde med kolleger i Danmark og USA.
  • Koordinere og arrangere international transport, herunder udarbejdelse af diverse eksportdokumenter og håndtering af Incoterms.
  • Bidrage til optimering af processer og arbejdsgange i afdelingen.


Velkommen til vores team

Du bliver en del af vores kommercielle team, som samarbejder på tværs af organisationen – fra salg og økonomi til produktion, teknik og udvikling – med fokus på at levere gode løsninger til vores globale kunder.


Vi tilbyder en fleksibel stilling, hvor du får indflydelse på dine opgaver, på en arbejdsplads med fordelagtige personalegoder og en uformel og behagelig omgangstone.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring fra en lignende stilling, gerne i en produktionsvirksomhed
  • Erfaring inden for logistik, transport og/eller ordrehåndtering.
  • Gode kommunikationsevner og lyst til samarbejde på tværs af afdelinger og med både kolleger, kunder og leverandører.
  • Gode sproglige kompetencer på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt.
  • IT-flair og erfaring med Office-pakken. Kendskab til ERP- og CRM-systemer er en fordel, ligesom det er en fordel, hvis du har lyst til at arbejde med nye digitale værktøjer, herunder AI.

Du arbejder selvstændigt, tager gerne initiativ og har en positiv og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver. Samtidig bidrager du til et godt samarbejde i teamet.

 

Vi tilbyder

Hos Lightera Denmark bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.


Vi tilbyder blandt andet:

  • Grundig oplæring, så du hurtigt bliver godt klædt på til rollen.
  • Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning mm.
  • Sociale aktiviteter på tværs af organisationen.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send os dit CV, hvor du fremhæver din relevante erfaring og dine kvalifikationer.

Vi ønsker, at vores nye kollega starter hurtigst muligt. Vi indkalder derfor løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Commercial & Logistics, Annette Lundby, på telefon 40 60 89 62 eller via mail på annette.lundby@lightera.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Send ansøgning

Kontaktinformation

Lightera Denmark ApS
Priorparken 680
2605 Brøndby
Danmark Hovedstaden

Annette Lundby Kelsall

{"street":"Priorparken 680","city":"Brøndby","state":"Hovedstaden","zip_code":"2605","country":"Danmark","latitude":"55.659349","longitude":"12.4166109"}