Turismefaglærer

TAMU Vordingborg søger faglærer til turisme-, service- og rengøringsområdet

Brænder du for service, gæstebetjening og at gøre en forskel for unge mennesker? Har du erfaring fra hotel-, event- eller rengøringsbranchen – og lyst til at give din viden videre? Så er det måske dig, vi leder efter!

TAMU Vordingborg søger en engageret og fagligt stærk kollega til vores turisme- og serviceuddannelse. Her bliver du en vigtig fagperson og rollemodel for unge mennesker, der har brug for en ny chance i livet – og som, gennem praktisk arbejde og faglig udvikling, får mulighed for at skabe en ny fremtid.

Om stillingen

Som faglærer bliver du en del af et lille, dedikeret team, der arbejder tæt sammen med eleverne i hverdagen. Du vil undervise og vejlede i alt fra reception og gæstebetjening til rengøring, eventplanlægning og cafedrift – alt sammen med fokus på kvalitet, æstetik og service i topklasse.

Stillingen er på 37 timer om ugen og indebærer også deltagelse i kostskolens vagtordning (ca. 3 vagter/måned) samt aften- og weekendarbejde efter behov. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30 og 19.00. Ansøgere skal være indstillede på at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning, og på at deltage i en pædagogisk efteruddannelse på akademiniveau.

Dine opgaver:

  • Undervisning og praktisk oplæring af elever i: 
    • Hotel- og institutionsrengøring
    • Receptionsarbejde og gæstebetjening
    • Eventplanlægning og afvikling
    • Opdækning og servering ved møder og selskaber
    • Æstetik, indretning og cafedrift
    • Lettere madlavning og anretning i samarbejde med kokkefaglærere
  • Planlægning og koordinering af daglige opgaver og drift
  • Faglig og social kvalificering af elever til arbejdsmarkedet
  • Deltagelse i udvikling af uddannelsen og sikring af kvalitet og budget

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra hotel, konferencecenter, restaurant, kantine, rengøring eller lignende
  • Måske er uddannet receptionist, tjener, serviceassistent, rengøringstekniker – eller har tilsvarende erfaring
  • Har flair for ledelse, struktur og planlægning
  • Brænder for at arbejde med unge mennesker og skabe udvikling gennem praksis
  • Er fleksibel, initiativrig og trives i en hverdag med mange bolde i luften
  • Har lyst til at tage en pædagogisk efteruddannelse
  • Har kørekort

Om TAMU

TAMU – Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser – er en landsdækkende uddannelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi tilbyder praktisk tilrettelagte og kompetencegivende uddannelser til unge mellem 18 og 30 år, som har haft svært ved at finde fodfæste i uddannelse eller job. På TAMU Vordingborg arbejder vi med turisme, service, køkken og konferencevirksomhed – og vi tror på, at alle unge har potentiale, hvis de får de rette rammer og støtte.

 

Praktisk info

  • Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025
  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Løn og pension: Efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet (Ny Løn)
  • Ansøgning: Sendes via Elvium til direktør Peter Staun Kastholm
  • Samtaler afholdes løbende

 

Har du spørgsmål?

Kontakt:

  • Driftsleder Morten Nielsen på tlf. 41 72 91 55
  • Afdelingsleder Lea Thøfner på tlf. 51 21 85 89

 

Vi forventer at alle ansøgere har gjort sig bekendt med de informationer, der kan findes på vores hjemmeside, www.tamu.dk.

Ansøg her

TAMU Vordingborg
Præstegårdsvej 18
4760 Vordingborg
Danmark Sjælland

TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse for 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Efter endt TAMU-uddannelse er eleverne klar til et rigtigt job. Du kan læse mere om TAMU på vores hjemmeside på TAMU.dk

{"street":"Præstegårdsvej 18","city":"Vordingborg","state":"Sjælland","zip_code":"4760","country":"Danmark","latitude":"55.0249646","longitude":"11.8988207"}